Af Bo Poulsen - 22/06-17 22:21

Brian kørte 97 km/t i byzone og raser over politiets fartkontrol: Jeg synes, det er en uskik, de holder derBrian kørte 97 km/t i byzone og raser over politiets fartkontrol: Jeg synes, det er en uskik, de holder der

8. juni blev 792 bilister taget i at køre for stærkt på Tarp Hovedvej mod Varde. Her holdt politiets kontrolvogn fra klokken 15.23 til 21.36 omkring 50 meter fra stedet, hvor byzonen ophører.

storybild

Brian Schou mener, at politiets fartkontrol på Tarp Hovedvej ene og alene handlede om at skrabe penge ind.

3394 bilister fik målt deres hastighed, og der var skyhøje 25 procent, som blev målt til at køre for stærkt. En af disse er 42 år gamle Brian Schou fra Varde, som BT har talt med. Han blev takseret til at køre 97 kilometer i timen i byzonen. Her må man kun køre 50 kilometer i timen.

»Det er min egen fejl, og selvfølgelig må man ikke køre så hurtigt der. Det er alt for hurtigt. Jeg er en kæmpe klovn. Men jeg har en relativt hurtig BMW, og jeg tænkte der 45-50 meter før byskiltet, at nu skal jeg fandme hjem. Selvfølgelig må jeg ikke det. Det er jeg helt med på. Men det generer mig bare, at man vælger at holde der. Jeg tror, at de fleste bilister er mentalt 'ude af byen', når de er 45 meter før byskiltet. Så kunne politiet satanedme knipse mange,« siger han og lægger vægt på, at det er en uskik, at politiet holdt netop der, hvor de var gemt væk bag et stakit og med en trefod på cykelstien.

Oversigtsbillede af Tarp Hovedvej. Nålen på billedet viser pladseringen af vognen.

Brian Schou mener nemlig, at det udelukkende handler om at tjene penge for politiet, og at de har et måltal, som de skal nå.

»Jeg går på alle måder ind for dem (atk-vognene, red.). De skal bare være på de rigtige steder på de rigtige tidspunkter,« siger Brian Schou og fortsætter:

»Som vicepolitiinspektøren har fortalt, så er de 25 procent, der er taget på strækningen usædvanligt højt. Men sådan har det været i mange år, at folk kører hurtigt der. Han skulle måske have henvendt sig til kommunen og få lavet vejbump eller andet hastighedsregulerende. I min bog er man interesseret i noget andet derude.«

Men vicepolitinspektør Knud Reinholdt forsikrer over for BT, at det kun handler om én ting. Og det er trafiksikkerhed.

»Vi har ingen måltal overhovedet. På det nationale plan har man et mål om, når man rammer 2020, så skal man være nede på 120 trafikdræbte, og det bruger vi forskellige redskaber til. Kroner i kassen er totalt uvedkommende for mig,« siger han.

Knud Reinholdt oplyser, at man i det konkrete tilfælde valgte at parkere kontrolvognen omkring 50 meter før byskiltet af flere årsager. Blandt andet fordi man skal kunne holde sikkert. At politiet var netop der på Tarp Hovedvej skyldtes en række borgerhenvendelser. De gik på, at der havde været uheld på strækningen og, at det er svært at komme ud på vejen fra udkørsler, fordi folk kører for stærkt. Eksempelvis ved den lokale planteskole, hvor bilister har haft svært ved at køre ud.

»Jeg ved godt, hvad folk tænker. De synes jo, det er helt forkert, men det hele drejer sig om, at de skal op med nogle penge, fordi de er taget i at køre for stærkt. Hvis man kigger på lovgivningen, så gælder farten altså der, hvor skiltet er. Så kan folk have nok så mange holdninger til, hvornår man skal tilpasse farten, men lovgivningen siger ikke noget om, at det skal ske 50 eller 100 meter før byskiltet,« siger vicepolitiinskeptøren og lægger vægt på, at det i sidste ende kun er chaufføren selv, der er skyld i at få en bøde.

Det kan du gøre, hvis du ser en hund sidde i en overophedet bil
Det kan du gøre, hvis du ser en hund sidde i en overophedet bil

Desuden pointerer han, at atk-vognene måler længere ude, end man lige skulle tro. Den første måling bliver taget omkring 120 meter fra vognen, og den sidste bliver taget omkrnig 70 meter fra vognen. Så når den fartglade bilist ser atk-vognen, så er ens hastighed målt for længst.

Her ses strækningen, hvor Brian Schou blev taget i politiets fartkontrol. Han forklarer, at vognen var gemt bag stakittet til højre. Derudover stod der en trefod på cykelstien.

Brian Schou afviser fuldstændigt, at det skulle være en klagesang fra hans side af.

»Dette her handler ikke om mig, og at jeg har kørt alt for stærkt og bare skal have en ordentlig bøde. Men politiet har jo også snuppet dem, der har sneget sig op på 55 kilometer i timen, 57 kilometer i timen osv. Alt og alle er blevet taget, og det er ikke i orden. Det eneste positive for mig er, at jeg får mit 24 år gamle kørekort skiftet til et der fylder noget mindre,« siger han.

Ret beset skal man jo holde hastigheden, indtil man rammer skiltet. Er det ikke bare en dårlig undskyldning fra din side af, når du siger, det er en uskik, at de holder der?

»Jo, det kan da sagtens lyde som det, når man er en af dem, der er blevet taget. Det handler som borger og politi om, at man har et eller andet samarbejde. Havde det været inde midt i en by, i nærheden af en skole eller på et sted, hvor man siger der er mange fodgængere. Så skal man knaldes på fuld hammer. Men man holder et taktisk sted og leger gemmeleg og putter med sin tilstedeværelse,« siger han.

Episoden resulterede i en bøde på 5.500 kroner og en betinget frakendelse af kørekortet i tre år.

Over nye 100 tip i sagen om drabet på Emilie Meng
Over nye 100 tip i sagen om drabet på Emilie Meng

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx