Af Ritzau - 25/06-17 17:41; Opdateret: 25/06-17 22:32

Mand overfaldet og såret ved busstoppested i Aarhus VMand overfaldet og såret ved busstoppested i Aarhus V

Østjyllands Politi undersøger en hændelse i Aarhus' vestlige udkant, hvor en 22-årig blev overfaldet.

storybild

Østjyllands Politi har ingen grund til at tro, at et overfald på en 22-årig mand i det vestlige Aarhus har forbindelse til bandeopgør. (Billede: Free/Pressefoto Rigspolitiet)

Det, der i første omgang så ud til at være et knivstikkeri i et område med hyppige bandeopgør, har vist sig at være mindre dramatisk.

Østjyllands Politi fik ved firetiden søndag melding om et overfald på en 22-årig mand ved et busstoppested på Holmstrupgaardsvej i Brabrand.

En bil stoppede op foran ham, og han fik besked på at følge med. Det nægtede han, og herefter blev han slået i nakken og på hånden med en genstand.

Han søgte herefter tilflugt på en nærliggende restaurant.

Det 22-årige offer blev kørt på skadestuen uden dog at være kommet alvorligt til skade, og mistanken om, at der skulle være brugt kniv ved overfaldet kunne senere afkræftes.

Politiet har indtil videre anholdt en 24-årig mand, der mistænkes for at have forbindelse til overfaldet.

Overfaldet skete i Brabrand, hvor politiet på grund af en række banderelaterede overfald søndag indførte en visitationszone for at få fat i nogle af de våben, der er i omløb.

Ud over gerningsstedet er der imidlertid ikke noget, der peger i retning af, at overfaldet på den 22-årige har noget med bandekonflikten at gøre.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx