Af Ritzau - 22/12-16 23:03

Muhammedtegninger fortrængt af IS-målMuhammedtegninger fortrængt af IS-mål

Islamisk Stat opfordrer i mindre grad end al-Qaeda til angreb på Danmark, viser norsk forskning.

storybild

Terrornetværk interesserer sig mindre for Danmark på grund af Muhammed-tegningerne i dag end for nogle år siden. Det viser norsk forskning. (Billede: Free/Colourbox)

Ifølge det norske Forsvarets Forskningsinstitutt har terrorgruppers interesse for Danmark ændret sig fundamentalt i takt med Islamisk Stat er begyndt at fylde mere blandt internationale terrornetværk.

Det skriver Politiken fredag.

Ifølge forskergruppen, der ifølge avisen er en af Europas førende, er en af årsager, at de såkaldte Muhammed-tegninger ikke spiller den samme rolle for eksempelvis Islamisk Stat som for al-Qaeda.

Forskernes fund stammer fra en artikel i tidsskriftet Perspectives om Terrorism.

I artiklen står, at mens der har været en stor stigning andre steder i Europa, er "antallet af plots mod Skandinavien dog faldet drastisk i de senere år" sammenlignet med 2008 til 2011, skriver Politiken.

- Truslen toppede efter genoptrykningen af Muhammed-tegningerne i 2008 og frem til bin Ladens død i 2011, siger seniorforsker Petter Nesser, der en af artiklens tre forfattere, til Politiken.

- Det var resultatet af en målrettet informationskampagne og stærk opfordring fra al-Qaedas øverste ledelse om at straffe Danmark som hævn for tegningerne. Men IS har andre lande i Europa som deres primære mål.

Islamisk Stat har især sin opmærksomhed rettet mod Frankrig, men også Storbritannien og Tyskland er udsatte.

Samtidig retter angrebene sig nu i højere grad mod tilfældige civile end mod mål af "stor symbolsk betydning som politi, soldater, jøder og tegnere, der angiveligt har fornærmet profeten Muhammed", står der i artiklen.

Ifølge Petter Nesser gjorde al-Qaeda tegning-affæren til en særlig dagsorden, da bevægelsen ledte efter en sag med bred offentlig appel i muslimske kredse.

Men i de seneste år har al-Qaeda stået i skyggen af det konkurrerende IS.

Petter Nesser mindes ikke have set udtalelser fra den øverste ledelse i IS, der udpeger Danmark som et specifikt mål på grund af tegning-sagen.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx