Af Ritzau - 12/01-17 08:54

FAKTA: Solstorme kan give strømsvigt og lukke luftrumFAKTA: Solstorme kan give strømsvigt og lukke luftrum

Det kan give alvorlige problemer, hvis en solstorm forstyrrer den danske infrastruktur.

storybild

Solstorme skyldes ændringer i solens magnetfelt. De kan have konsekvenser for Jorden. Arkivfoto (Billede: Free/Nasa)

Solstorme er kommet på listen over trusler mod Danmark.

Fænomenet kan have alvorlige konsekvenser. Blandt andet Sverige og Canada har været ramt. Landene ligger udsat på grund af deres geografiske placering nær en pol.

Bliv klogere på rumvejret her:

* Solstorme eller soludbrud omkring solpletter skyldes ændringer i solens magnetfelt, der skifter konstant.

* Under et udbrud kastes store mængder energirigt stof ud i rummet. Det kaldes CME, Coronar Mass Ejection.

* Solstormen består af elektrisk ladede partikler (protonstorm) og gasser.

* Når de elektrisk ladede partikler rammer Jordens magnetfelt, får de magnetfeltet til at vibrere.

* Det kan forstyrre radiokommunikation og gps-systemer. Også elforsyningen og telefoni kan blive ramt.

* I rummet kan det gå ud over tekniske installationer såsom satellitter.

* Desuden fører solstorme ofte til, at der dannes nordlys og sydlys ved Jordens to poler. Det sker, når partiklerne bliver afvist ved Jordens magnetfelt og lyser op.

* Solens magnetiske aktivitet, og dermed antallet af solpletter, varierer med den såkaldte solcyklus. Den varer omkring 11 år.

* En typisk solplet har en diameter på mellem 4000 og 50.000 kilometer.

* Solpletter blev først observeret systematisk fra 1610. Det skete efter opfindelsen af kikkerten.

* Det første større soludbrud blev observeret i 1859 af den britiske astronom Richard Carrington.

Kilder: Den Store Danske Encyklopædi, Illustreret Videnskab og Reuters.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx