Af - 30/03-14 14:25; Opdateret: 30/03-14 15:29

Teenagepige havde dybe ar på armen – politiker får ros for sin reaktionTeenagepige havde dybe ar på armen – politiker får ros for sin reaktion

Socialdemokraten Mattias Tesfaye har på Facebook delt historien om, hvad han gjorde, da han i et tog mødte en pige med ar på armene.

storybild

Cutting er den mest udbredte form for selvskade. (Billede: Polfoto/modelfoto)

Hvad ville du gøre, hvis du sad i et tog over for en teenagepige med dybe ar på armene?

Den socialdemokratiske folketingskandidat var i tvivl, da det skete for ham i går, men besluttede sig for at spørge hende, hvordan hun havde det.

Dybt afhængig af 'cutting' – det er for let at skjule
Dybt afhængig af 'cutting' – det er for let at skjule

- Ad helvede til, lød hendes svar ifølge Tesfaye, inden hun forsvandt ud af toget.

Han har delt historien på Facebook, hvor han har fået masser af respons i form af over 500 kommentarer. Blandt andet ros for at spørge ind til, hvordan pigen havde det.

Fedmeopererede havner i nye misbrug
Fedmeopererede havner i nye misbrug

'Mattias, er sikker på at den unge pige vil huske dig....For du spurgte indtil, hvordan hun havde det. Det er der mange som aldrig ville gøre.....,' skriver en for eksempel.

I skrivende stund, knap et døgn efter, at politikeren postede opdateringen på fjæsen, har den fået mere end 23.000 likes og er blevet delt næsten 2.500 gange.

Danskerne til modeugen: Drop sulte-modeller
Danskerne til modeugen: Drop sulte-modeller

'Du kender hende formentlig ikke. Men mon ikke du kender en anden teenager med ondt i livet? Måske bør vi voksne, tænke lidt mindre på os selv - og lidt mere på de børn og unge i vores omgivelser, der har brug for os. Jeg har i hvert fald en bekendt, jeg skal have ringet til,' lyder Tesfayes opfordring på Facebook.


Der findes ikke tal for, hvor mange danskere, der er 'cuttere' og altså skærer i sig selv som den pige, Tesfaye mødte i toget. Patientvejledningens gæt er, at der er tale om 3-4 procent af befolkningen.

Hvad ville du gøre, hvis du mødte en teenagepige med ar på armene i toget eller bussen? Giv din mening til kende i kommentarfeltet længere nede på siden.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx