Af - 13/01-15 21:42

Mogens var alkoholiker: Blev reddet af gratis tilbudMogens var alkoholiker: Blev reddet af gratis tilbud

Rødvinen fyldte alt for meget i Mogens Kirks liv. Han er for nyligt sluppet for sin afhængighed.

storybild

Her ses Mogens, der i dag er lykkelig for, at han har været i stand til at slippe sin afhængighed. (Billede: Privatfoto)

Tirsdag gik Alkohol & Samfund og TrygFondens kampagne, som kan ses på hope.dk i gang. Det sker, fordi 80 procent af danske borgere i aldersgruppen 30 til 70 år ikke aner, at hver enkelt kommune skal kunne tilbyde et gratis skræddersyet behandlingstilbud til alle, der drikker for meget og gerne vil i behandling.

60 år gamle Mogens Kirk fra Amager, der arbejder som socialpædagog er en af dem, som rent faktisk har taget imod tilbuddet.

Som han selv siger, så startede misbruget egentlig ret stille og roligt.

Mogens har i mange år været tilhænger af at drikke et godt glas rødvin efter fyraften. Men det ene glas tog hurtigt det andet, og pludseligt så kunne Mogens snildt drikke en hel flaske om dagen - og det var uden, at han kunne mærke alkoholens effekter.

860.000 drikker for meget: De aner ikke hvor de kan få hjælp
860.000 drikker for meget: De aner ikke hvor de kan få hjælp

Pust her! Gymnasier vil teste elever for stoffer og alkohol i skoletiden
Pust her! Gymnasier vil teste elever for stoffer og alkohol i skoletiden

- Det handler om god rødvin. Jeg har aldrig siddet på en bænk og lavet ballade. Men tankerne har kredset om den gode rødvin, som jeg vidste, at jeg skulle have, så snart jeg kom hjem, siger han.

- Jeg kunne mærke smagen, mens jeg tænkte på vinen, og så var det bare om at få fat på en god flaske. Hård spiritus sagde mig ikke noget. Men den raffinerede rødvin var smuk.

Mogens arbejder til dagligt på et herberg for udsatte mennesker, og her er han omringet af folk, som tager forskellige rusmidler.

- Det er stærke personer ift. mængden af, hvad de drikker og tager af stoffer. Men naivt tænke jeg sådan... 'hvis jeg er oppe på en flaske rødvin, så kan det jo ikke være et problem'.

Misbruget toppede for fem år siden.

Dit immunforsvar lider under drukturen
Dit immunforsvar lider under drukturen

17-årig drak sig fuld og vågnede op med verdens mest pinlige tatovering
17-årig drak sig fuld og vågnede op med verdens mest pinlige tatovering

Af andre årsager gik han til terapi, og det var her for to og et halvt år siden, at det gik op for Mogens, at han havde et problem. Det var især en stigende dårlig samvittighed både over for sig selv, men også sin familie, der gjorde, at han opsøgte hjælp.

Så han besøgte sundhedscentret på Amager. Her kom han i samtale med nogle terapeuter, og til sidst for et halvt års tid siden begyndte han at tage antabus.

Og det har hjulpet:

- Jeg rører slet ikke alkohol længere. Jeg har fået rigtig meget hjælp, og det har jeg fået uden at blive mødt af fordømmende folk. Dem har jeg brugt meget og suget viden til mig.

Mogens kan uden tvivl anbefale det gratis tilbud fra kommunen, og for ham så var det vigtigste at erkende, at han havde et problem. Han fik et rigtigt gennembrud, da han sammen med sin terapeut fra behandlingsstedet fortalte to af sine døtre sandheden.

- Åbenheden er vigtig. Det må ikke være et tabu. Mange går rundt med det her. Alkoholen som pestilens eller tanke. Det var vigtigt for mig at fortælle det til mine børn. Jeg ved, de er stolte, og måske er jeg ved at knække den kode som min far og bror døde af.

Han frygter ikke at falde i igen.

- Hvis jeg gjorde det, så ville det være et faresignal. Det er som om, det (trangen til alkohol, red.) er helt ude af kroppen for første gang i lang tid. Jeg kan være sammen med andre mennesker uden problemer. Det er vidunderligt.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx