Af - 13/03-14 23:13; Opdateret: 13/03-14 23:23

Lokalpolitikere kan bryde loven på stribe - og stadig fortsætte i politikLokalpolitikere kan bryde loven på stribe - og stadig fortsætte i politik

Langt de fleste lokalpolitikere får lov at fortsætte i politik, selv om de bliver dømt. Et flertal i Folketinget går ind for lovjusteringer.

storybild

Langt de fleste lokalpolitikere får lov at fortsætte i politik, selv om de bliver dømt. Et flertal i Folketinget går ind for lovjusteringer. (Billede: Polfoto)

En borgmester og tre politikere, der er medlem af skatteankenævnet, har fået lov til at fortsætte i politik trods domme for skattesnyd.

Det viser en gennemgang af samtlige 108 kendelser for det såkaldte Valgbarhedsnævn under Økonomi- og Indenrigsministeriet siden 2000. Nævnet vurderer, om politikere er egnede til at beholde deres post, når de bliver dømt for at overtræde loven.

Hvidovres borgmester: Jeg bli'r rigtig ked af truslerne
Hvidovres borgmester: Jeg bli'r rigtig ked af truslerne

En af de fire personer fik endda lov til at fortsætte i byrådet, efter denne blev dømt for at forfalske underskrifter på et dokument.

Andre, som nævnet gav lov til at blive i politik efter domme, er en politiker, der sidste år fik en dom for at sulte seks får til døde, en borgmester, der i 2005 blev dømt for at bagbinde et familiemedlem og køre det bort, et mandligt byrådsmedlem, der gramsede på en assistents bryster, og et amtrådsmedlem, der handlede med våben uden tilladelse.

Per Clausen kupper Aalborg byråd
Per Clausen kupper Aalborg byråd

Et folketingsflertal vil se på reglerne efter metroxpress’ afsløring:

- Det er over grænsen at lade folk, som er dømt for skattesnyd, behandle skattesager, siger Mike Legarth (K) og får opbakning fra Socialdemokraterne, der kalder sagerne ‘stødende’, mens DF’s Morten Marinus bruger ordet ‘alarmerende’.

Også SF og LA er med.

Politikere er 'hammer-arrogante og røvsyge'
Politikere er 'hammer-arrogante og røvsyge'

Halvdelen af de 110 sager i valgbarhedsnævnet handler om brud på færdselsloven. 48 har fået fartbøder, seks er blevet taget for spritkørsel – en endda flere gange.

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) vil foreløbig se på reglerne.

- Jeg har fuld tiltro til, at Valgbarhedsnævnet træffer deres afgørelser ud fra saglige og relevante vurderinger, skriver hun.

McDonald's går ind i kommunalvalget
McDonald's går ind i kommunalvalget

12 af de lokalpolitikere, der siden 2000 har måttet forlade politik efter en dom, har måttet forlade politik.

Disse politikere fik lov at blive siddende:

* Amtsrådsmedlem handler med våben uden tilladelse. Han er i besiddelse af diverse skydevåben og ammunition og har importeret og solgt tre Winchester-rifler uden tilladelse. Bøde i år 2000 28.500 kr.

* Skatteankenævnsmedlem glemmer i en fire-årig periode at fortælle om lejeindtægter for 55.530 kr. I alt unddrager vedkommende skat for 35.149 kr. Det koster bøde på 20.000 kr.

* Byrådsmedlem dømt 2.000 kr. i bøde i 2001 for at have krænket sin assistents blufærdighed ved at presse sit underliv mod kvinden og beføle hendes bryster. Valgbar.

* Skatteankenævnsmedlem glemte selv at oplyse en fortjeneste på salg af aktier på næsten 200.000 kr. Herved unddragede han sig skat for 97.157 kr. Det koster bøde på 80.000 kr.

* Medlem af skatteankenævnet får i 2002 bøder på 3.000 kr. for at have forfalsket underskrifter fra vitterlighedsvidner på et skøde. Dokumentet var derfor falsk. Valgbar.

* Borgmester får i 2004 bøde på 3.000 kr. for at have taget førergreb på familiemedlem og føre vedkommende ud til sin bil. Derefter har han tvunget vedkommende ind på bagsædet og bagbundet personen på hænder og fødder og kørt vedkommende mod sin vilje.

* Rumænsk au pair pige uden arbejdstilladelse arbejdede i 2007 hos politiker selv om hun boede et andet sted. Det kostede politikeren en bøde på 25.000 kr.

* Kommunalbestyrelsesmedlem snød i 2008 i skat for 41.207 kr. og fik en skattebøde på 20.000. Han havde ikke oplyst, at han havde tjent næsten 130.000 kr. på aktier. ”Det var groft uagtsomt.” lød skattemyndighedernes kendelse.

Disse politikere blev dømt ude:

* DF’er Benny Ragner fra Viborg fik i 2013 60 dages fængsel for at slå en mand med knytnæve i hovedet, så han besvimede samt en sin pizzamand i højre overarm. Ikke valgbar.

* Kinna Martinez-Dreesen blev smidt ud af Tønder Byråd efter en voldsdom på fire måneder for at have slået og sparket sin 15-årige søn gennem et år. Hun havde været medlem af både DF og Liberal Alliance.

* Byrådsmedlem fik i 2011 30 dages betinget fængsel for social bedrageri med tast selv på nettet. Han havde oplyst sine honorarer fra poster i kommunens renovationsselskab som 0 kr. og på den måde fået 30.573 kr. for meget i efterløn. Erklæret uegnet.

* Farums eks-borgmester Peter Brixtofte fik i 2008 stadfæstet sin dom på to års fængsel for at have overbetalt et entrepernørfirma med ni mio. kr., som de til gengæld skulle betale et entreprenørselskab. Mistede retten til at være i politik.

* Byrådspolitiker fik i 2006 40 dages betinget fængsel for vold mod en dørmand, der havde bedt ham forlade diskoteket. Dørmanden fik en albue i maven, flere spark på benene og adskellige spytklatter i ansigtet samt spark i skridtet. Måtte forlade byrådet.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx