Af - 06/12-13 12:20

Hver anden SF-formand støtter ikke VilhelmsenHver anden SF-formand støtter ikke Vilhelmsen

Annette Vilhelmsens opbakning fra baglandet skranter. Kun hver anden SF-formand støtter nu partilederen.

storybild

Annette Vilhelmsens opbakning fra baglandet skranter. Kun hver anden SF-formand støtter nu SF-partilederen. (Billede: Polfoto)

Det er cirka et år siden, at Annette Vilhelmsen med kolossal opbakning fra baglandet blev valgt som partileder for SF. Den opbakning er nu svundet gevaldigt ind.

Det skriver Søndagsavisen, som har foretaget en rundringning blandt 34 af SF’s lokalformænd.

Ekspert: Upopulære Vilhelmsen kan blomstre op
Ekspert: Upopulære Vilhelmsen kan blomstre op

Her svarer 15, at de enten ikke tror, at Annette Vilhelmsen er den rette til at skabe fremgang for SF, eller at de ikke ved, om hun er det. 16 af dem svarer, at de fortsat mener, at hun er den bedste til jobbet, imens tre lokalformænd ikke ønsker at deltage i undersøgelsen.

Selvom Vilhelmsen høster roser internt, sætter mange lokalformænd spørgsmålstegn ved vælgernes opfattelse af partilederes styrke i regeringssamarbejdet.

SF-formand: Jeg har medansvar for nederlag
SF-formand: Jeg har medansvar for nederlag

- Annette er ikke en politisk sværvægter, og der går tid med at finde plads og blive lyttet til. Hun bliver lidt fremstillet som en komisk figur, hvor det bliver kritiseret, at hun ikke sidder med ved finanslovforhandlinger, men det gjorde Helle Thorning-Schmidt jo heller ikke, siger formand for SF Stevns, Michael Graakjær, som fortsat giver sin fulde støtte til Annette Vilhelmsen.

Ifølge flere lokalformænd støtter de Annette Vilhelmsen, fordi de ikke orker et nyt opgør om formandsposten.

Vilhelmsens fravær forundrer
Vilhelmsens fravær forundrer

Dog kunne de godt tænke sig, at SF’s ledelse viste noget mere format i regeringen i forhold til de radikale.

Mange af lokalformændene ærgrer sig over, at Finansloven blev indgået med den borgerlige fløj i stedet for regeringens støtteparti, Enhedslisten.

Dog meddeler 25 ud af 31 lokalformænd, at de ikke ønsker, at partiet skal træde ud af regeringen.

- Det tjener ikke noget formål at sige, at vi bare skal gå ud af regeringen. Det ville bare understrege nederlaget endnu en gang, siger formanden for SF i Silkeborg Jørn Rye Rasmussen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx