Af Ritzau - 29/03-17 17:20

59-årig idømt forvaring for at sælge steddatter til sex59-årig idømt forvaring for at sælge steddatter til sex

I 12 år misbrugte en mand sin steddatter og solgte hende til sex. Overgrebene startede, da pigen var 11 år.

storybild

I 12 år misbrugte en mand sin steddatter. Hun blev også solgt til sex på internettet og taget med på swingerklubber. Onsdag er stedfaren idømt forvaring. Arkivfoto. (Billede: Colourbox)

I 12 år blev en nu 26-årig kvinde udnyttet seksuelt af sin stedfar, der også solgte hende til sex med fremmede mennesker.

Onsdag blev den nu 59-årige mand ved Retten i Svendborg idømt forvaring for det årelange grove misbrug af steddatteren.

Overgrebene begyndte i 2002 kort før pigens 12 års fødselsdag og fortsatte frem til januar 2014.

Krænkelserne fandt sted flere gange om ugen og foregik blandt andet i deres hjem i Nyborg, andre private hjem, i et kolonihavehus og i en bus.

Yderligere medvirkede stedfaren til at skaffe kunder til sex mod betaling. En af kunderne kom flere gange i løbet af en periode på halvandet år.

Her lå pigen fastspændt på et spisebord med bind for øjnene. Prisen per besøg lød på 1500 kroner.

I en periode på syv år blev pigen, der dengang var i teenagealderen, desuden udnyttet af fremmede mænd og kvinder. "Kunderne" blev fundet via annoncer på internettet.

Stedfaren tog også pigen med i swingerklubber, hvor hun havde sex med andre gæster.

For at få steddatteren til at gøre som han ville, manipulerede den 59-årige med hende på forskellige måder. Blandt andet fortalte han hende, at han ville begå selvmord, hvis han havnede i fængsel igen.

Tilsyneladende blev manden og kvinden kærester, da hun fyldte 18 år. Men det er uden betydning for sagen, slår Retten i Svendborg fast.

- Efter forholdets grovhed, oplysningerne om tiltaltes person og tidligere kriminalitet samt risikoen for nærliggende fare for ny kriminalitet af samme art, idømte retten tiltalte forvaring, hedder det i pressemeddelelsen fra retten.

Forvaring er en af de hårdeste domme i den danske straffelov. Det er en dom på ubestemt tid, som kun de farligste kriminelle, der ikke er sindssyge, idømmes.

Retten besluttede desuden, at han i fem år ikke må lade børn og unge under 18 år bo hos sig, ligesom de ikke må besøge ham, hvis de ikke er i selskab med en voksen.

Den 59-årige nægter sig skyldig og ankede på stedet dommen til Østre Landsret.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx