13/12-17 12:05; Opdateret: 13/12-17 12:46

Ole Birk: Vi har gode erfaringer med ny S-togs-modelOle Birk: Vi har gode erfaringer med ny S-togs-model

Togdriften skal effektiviseres, og betjeningen er bedre, når toget er førerløst, siger transportministeren.

storybild

København. S-togene i hovedstadsområdet skal gøres førerløse, da det er mere effektivt.

Samtidig skal de virksomheder, der leverer de førerløse toge, stå for driften af dem. Det sikrer, at togene også virker på langt sigt.

Sådan siger transportminister Ole Birk Olsen (LA), om den aftale, regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale onsdag er blevet enige om.

- Af hensyn til passagererne og af hensyn til, at S-togene skal drives så effektivt som muligt, vil vi gøre togene automatiske.

- Vi har rigtig gode erfaringer fra metroen, så hvis man kan lide at køre med den, vil man også kunne lide at køre med de nye S-tog, siger transportministeren.

Spørgsmål: Tidligere projekter i forbindelse med DSB - IC4-togene og det nye signalsystem - er ikke gået så godt. Hvad får jer til at tro, at dette vil lykkes uden problemer?

- Der er også projekter, der er gået godt. Udbuddet er gået godt i Midt- og Vestjylland, og det er gået godt med metroen.

- Vi har ingen grund til at tro, at det her ikke også kommer til at gå godt.

- Det er fordi, vi sørger for, at de, der leverer togene, også har en interesse i at levere nogle tog, der kan køre, fordi de selv skal stå for driften, siger Ole Birk Olsen.

DSB vil med denne aftale miste en del af det tilskud på en halv milliard, som virksomheden får til at drive S-tog.

- DSB vil stadig have et ansvar for stationerne og billetsalg, så det vil fungere uændret, men de mister tilskuddet til driften af togene, siger Ole Birk Olsen.

For DSB står S-togene for omkring 60 procent af det samlede passagertal og 27 procent af DSB's samlede produktion målt på kilometer.

S-banen vurderes til at udgøre 20 procent af Banedanmarks samlede udgifter til drift, vedligehold og fornyelse.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Kritik gør ondt på Magnussens chef:...
bt.dk
Se tidslinjen: 14 danskere, der...
bt.dk
Spækhuggere set ved dansk havn: 'Det...
bt.dk
Tidligere politiinspektør om...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx