Af David Andersen - 30/04-18 08:13

Peter Madsens nye liv forarger: 'Han får det bedre end en pensionist'Peter Madsens nye liv forarger: 'Han får det bedre end en pensionist'

Peter Madsen kan se frem til et liv bag tremmer, men det er den rene lejrskole, mener mange af BT's læsere.

Forsvarer Betina Hald Engmark kommenterer på Peter Madsens dom

Øverst ses Peter Madsens forsvarers reaktion på dommen.

Morderen Peter Madsen forventes at skulle afsone sin livstidsdom for sexdrabet på journalisten Kim Wall på Anstalten ved Herstedvester, hvis ikke det lykkes hans forsvarer, Betina Hald Engmark, at få ændret dommen ved den kommende ankesag i landsretten. Hun mener, at han bør nøjes med seks måneders fængsel.

Men hvis dommen stadfæstes, venter der et nyt liv for Peter Madsen, hvor ubådssejlads og raketaffyringer er skiftet ud med en lille celle, som han er låst inde i hver dag fra kl. 21.15 til 7.00. Om dagen skal han dog møde på arbejde på et af fængslets værksteder.

Forholdende for de indsatte i det topsikrede fængsel beskrev BT i en artikel lørdag morgen, og den artikel har sat sindene i kog på Facebook med en storm af kommentarer. Mange af BTs læsere mener, at den dømte drabsmand får det alt for godt i sit nye liv bag tremmer. Der er nemlig en lang række goder og adspredelser i fængslet, som mange ikke under ham.

Peter Madsen kan blandt andet: Dyrke sport som styrketræning, fodbold og badminton, få besøg en gang om ugen i en særlig lejlighed, sende så mange breve, han vil, spille playstation, se kabel-tv og besøge medfangerne.

»Fængslet lyder som en feriekoloni! Plejehjemmene i det her land lyder til gengæld som et helvede. Frisk luft i fængslerne, men ikke på plejehjemmene. Jeg synes, der er noget galt i fordelingen af midlerne«, skriver eksempelvis læseren Stefan Rubin på BT's Facebookprofil.

Og Stefan Rubin er langt fra den eneste, som ikke under Peter Madsen et - efter deres vurdering - bedre liv end den gennemsnitlige pensionisttilværelse.

»Synes, det er sørgeligt at læse, at landets værste forbrydere faktisk har en mere indholdsrig hverdag end vores ældre på plejehjem. Fængslerne og opholdene deri, burde tage ved lære af f.eks. de amerikanske. Hvorfor fanden skal de behandles som var de på koloni, med de forbrydelser de har begået? Øv, det er en skændsel!«, skriver læseren Jeanette Ritnagel Nielsen.

»Det lyder så som et efterskoleophold. Skulle ikke være lovligt at have så alm. et liv. Lås ind til hans rum og tillad kun at låse op 1 time per døgn til at lufte Monsteret i en lille bås«, tilføjer læseren Dorte Broberg.

Peter Madsen får også mulighed for at skrive en bog og tage en uddannelse, ligesom han får begrænset adgang til internettet.

»Han får det da luksus? Alle dem, der sidder der, som har taget liv, burde slet ikke have mulighed for alt det der«, mener læseren Nana Christensen.

Hvad synes du?

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Lægevagten i kæmpe brøler - havde...
bt.dk
Royal Run er i gang: Kan du spotte...
bt.dk
Donald Trump i smutter: Kom til at...
bt.dk
Forlystelse lukket: Kvinde ramte træ...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx