Af - 24/03-17 08:32; Opdateret: 24/03-17 09:13

Billedet af kvinden med den gule trøje gik verden rundt: Nu fortæller hun selv historien bagBilledet af kvinden med den gule trøje gik verden rundt: Nu fortæller hun selv historien bag

En måned efter blev hun vækket fra sit kunstige koma, og først her så hun billedet, der siden terrorangrebet var gået verden rundt.

storybild

Det var den 22. marts 2016 for præcis et år siden, at tre mænd gik ind i Zaventem-lufthavnen i Bruxelles, Belgien, med det mål for øje at slå så mange mennesker ihjel som muligt - inklusiv dem selv.

Og det lykkedes. De tre selvmordsbombere tog tilsammen 32 liv med sig i døden, da de valgte at sprænge sig selv i luften omkring klokken otte den tirsdag morgen ved check-in, hvor lufthavnen emmede af travle forretningsfolk og glade rejsende. Èn af dem, som de tre mænd ikke lykkedes med at tage livet af, var stewardessen Nidhi Chaphekar fra Indien.

LÆS OGSÅ: Britiske forsider: Dagen hvor terroren kom til Westminster

Navnet siger formentlig de færreste noget, men den 41-årige inder gik hen og blev ansigtet på det voldsomme terrorangreb, der rystede Belgien for altid. I timerne efter terrorangrebet tikkede billederne ind fra lufthavnen, og på et af dem kunne Nidhi Chaphekar ses med sine gule trøje revet i stykker, med frit syn til hendes sorte bh og mave, mens blodet flød ned over øjnene og kinderne på hende.

Rædslen og hjælpeløsheden kunne ses i hendes øjne.

I dag besøger Nidhi Chaphekar Bruxelles igen og fortæller i et interview med CNN, hvordan hun oplevede angrebet mod lufthavnen. Hun var på vej til New York, efter hun var landet i Belgien dagen før med et fly fra Mumbai i Indien og var ved at checke ind, da den første bombe sprang.

- Jeg så den første selvmordbomber angribe, men jeg kunne ikke finde ud af, hvad det var. Det så ud til, at noget eksploderede. Jeg havde altid troet, at det var en kørestol med batterier. Inden for et øjeblik, de få sekunder, mens vi stod og talte, begyndte folk at løbe i alle retninger. Dem, der ikke kunne finde udgangen i det kaos, de løb mod os, de græd og folk skreg, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: Beredskabsfolk skal lære af franske terrorerfaringer

Nidhi Chaphekar gjorde det samme, fortæller hun til CNN. Hun ville finde en flugtrute, men inden hun nåede at tage flugten, ramte den anden eksplosion.

Den var så kraftig, at hun fløj flere meter i gennem luften. Som en fodbold, har hun tidligere fortalt. Hun landede på sine ben, kollapsede og ramte gulvet så hårdt, at hun fik en flænge i hovedet. Hun var i chok, og selv om hun desperat forsøgte at komme væk fra røgen og larmen af gråd, der omringede hende, kunne hun ikke. Hendes ben gjorde for ondt til, at hun kunne bevæge sig. Hun forsøgte at minde sig selv om, at hun var i live.

- Nidhi, du er i live. Nidhi, det var en bombe, du bliver nødt til at fortælle det til din familie. Dine børn er til eksamen. Nidhi, kom nu, du skal op og stå, har hun tidligere fortalt The Guardian.

Først da en soldat løb forbi og hørte hendes gråd, fik hun hjælp. Hun kom op i en kørestol og blev siden placeret på en bænk, hvor hun langsomt kom til sig selv og forsøgte at stoppe blødningen fra sin ene sårede fod, hvor et stykke metal havde boret sig ind i huden.

Men skoen var smeltet ind i foden på hende og sad kun lidt fast på hendes fod, da det ikoniske billede få øjeblikke senere blev taget af en journalist.

Og meget mere husker hun ikke. På hospitalet kunne lægerne konstatere, at over 15 procent af Nidhi Chaphekars krop var forbrændt, og man besluttede at lægge hende i kunstigt koma. Imens var hendes familie og børn uvidende om hendes tilstand. Det eneste, de havde af livstegn, var billedet fra bænken.

- I ni timer gav det billede håb til mine børn. Billedet viser ikke, at jeg er påvirket. Det viser, at hun er der, hun er i live, hun sidder, hun har det fint, hun vil få noget behandling, og så er hun tilbage, fortæller Nidhi Chaphekar selv.

LÆS OGSÅ: Blå lagener dækker lig på franske avisforsider

Først en måned efter, den 18. april, blev hun vækket fra sit kunstige koma igen, og først her så hun billedet, der siden terrorangrebet var gået verden rundt. Det gik det op for hende, hvor forsvarsløs hun var.

- Det viser den smerte, du har. Alt, siger Nidhi Chaphekar til CNN og tilføjer, at hun som stewardesse skal hjælpe andre i sådan en situation, men at hun følte sig hjælpeløs.

Onsdag vender Nidhi Chaphekar tilbage til Bruxelles igen, hvor hun skal deltage i en mindehøjtidelighed sammen med andre overlevende og pårørende til ofre for angrebet. Og selv om angrebet skete bare få timer før, hun skulle ud og flyve, så fortalte hun til det indiske medie The Hindu lørdag, at hun glædede sig til at komme ud og flyve igen.

- Min drøm er at flyve tilbage (til Bruxelles, red.), lød det fra stewardessen.

Nidhi Chaphekar er ikke kommet sig helt over angrebet endnu. Ifølge hende selv er hun 70 procent ad vejen, men hun skal have opereret sin brækkede fod, ligesom hun psykisk også fortsat lider efter det tragiske terrorangreb, hvor 32 mennesker døde og mere end 300 mennesker blev såret.

LÆS OGSÅ: Afstemning: Er farven her blå eller grøn?

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx