Af Ritzau - 24/03-17 18:04; Opdateret: 24/03-17 18:48

Nordea har fældet hemmelig dom over PostNords kvalerNordea har fældet hemmelig dom over PostNords kvaler

Nordea har leveret en rapport om PostNord. Rapporten er dog hemmelig, skriver Transportministeriet.

storybild

Mens postvognene har skiftet farve til PostNords blå, er de danske postkasser og PostNords resultat i Danmark fortsat ganske røde. (Billede: Henrik Petit/postnord)

Storbanken Nordea har for Danmark og Sverige udarbejdet en rapport om den økonomiske situation i PostNord. Den er for nuværende fortrolig, oplyser Transportministeriet.

PostNord har store økonomiske problemer og får behov for et større kapitalindskud.

Det faktum har ført til politisk ballade mellem Danmark og Sverige, da det hovedsageligt er den danske forretning, der bløder.

Som del af det politiske arbejde med at finde en løsning for PostNord er Nordea hyret til at lave en rapport om situationen.

- Vi har modtaget Nordeas rapport om den økonomiske situation i PostNord. Rapporten indeholder fortrolige selskabsoplysninger og vil derfor ikke blive offentliggjort, skriver transportminister Ole Birk Olesen i en mail og fortsætter:

- Kredsen af finans- og postordførere er i dag blevet orienteret om rapportens indhold og vil løbende blive holdt informeret.

- Nu vil vi kigge grundigt på Nordeas konklusioner, så vi sammen med den svenske stat og selskabet kan finde den bedst mulige løsning på den svære situation i PostNord.

Balladen om PostNord har været meget omtalt. Selskabet lider under faldende postmængder, en stor mængde ansatte på tjenestemandskontrakter og en stribe nye aktiviteter, der ikke er rentable.

Sagen har der ud over fået et større politisk efterspil, da transportminister Ole Birk Olesen blev beskyldt for ikke at have informeret forligsparterne i Folketinget rettidigt.

PostNord er ejet af den danske og svenske stat. Regnskabet for selskabet viste for 2016 et driftsunderskud i den danske forretning på 1,9 milliarder svenske kroner efter et tab på 287 millioner svenske kroner i 2015.

Flere underskud er på vej, varslede koncernen.

- Resultatet blev kraftigt påvirket af lavere brevindtægter, som ikke har kunnet imødegås med tilstrækkelige tilpasninger af brevvirksomhedens omkostninger, skriver PostNord i regnskabet.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx