Af Ingelise Skrydstrup - 01/10-17 12:43

Politiet advarer: Særligt disse bilister risikerer en bøde i næste ugePolitiet advarer: Særligt disse bilister risikerer en bøde i næste uge

En lang lige hovedvej eller motorvej kan få de fleste til at falde i staver. Men når chaufføren gør det, kan det få ganske alvorlige konsekvenser.

storybild

(Billede: Claus Fisker)

Hver tredje dødsulykke i trafikken skyldes nemlig på en eller anden måde også uopmærksomhed, hvor man fx på få sekunder overser en anden trafikant eller kommer til at trække over i modsatte vognbane og rammer en modkørende.

Derfor sætter landets 12 politikredse ind med en kontrol af bilisternes uopmærksomhed fra mandag d. 2. oktober til 8. oktober.

»De fleste kender formentlig den situation, hvor man har kørt fra A til B og ikke kan huske de sidste par kilometer. Det er et tegn på, at man har været så træt, stresset eller optaget af egne tanker, at man ikke har holdt ordentligt øje med, hvor man kører. Lige som det kan være risikabelt at læse eller skrive en sms bag rattet, så er den mentale uopmærksomhed også en udfordring,« siger Lisbeth Sahl, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik.

Rigspolitiets Nationale Færdselscenter har gennemført en undersøgelse i hele landet i foråret, hvor man på by-, lande- og motorveje har observeret, hvad 26.000 trafikanterne foretager sig bag rattet.

Følgende gælder for 5,6 pct af førere af person- eller varebiler, og hele 14,7 pct af førere af tunge køretøjer, især lastbiler:

  1. du taler i telefon eller læser/skriver SMS
  2. du indstiller GPS eller radio
  3. du samler ting op fra gulv eller handskerum
  4. du spiser eller drikker
  5. du tager dig af urolige børn eller taler med dine medpassagerer
  6. du har tankerne et helt andet sted eller er stresset
Men når chaufføren ikke er 100 pct mentalt koncentreret om trafikken, så påvirker det både reaktionstiden og øger ulykkesrisikoen markant, viser en norsk og en ny dansk undersøgelse som Rådet for Sikker Trafik og Forsikring & Pension har gennemført blandt flere end 4.300 trafikanter.

Hvis man fx kører 80 km/t på en landevej og kigger på mobilen eller GPS i fire sekunder, så har man kørt 89 meter uden at have øjnene på trafikken.

Rådet for Sikker Trafik har følgende råd:

1. Få ordnet hvad du skal, inden du kører, så det ikke fylder i dit hoved på turen.

2. Koncentrer dig om trafikken og lad dig ikke distrahere af ting, der ikke har med kørslen at gøre. At køre bil, er en opgave, der kræver fokus.

3. Sluk telefonen eller sæt den på flytilstand, hvis du ikke kan lade være med at kigge på den, når du kører. Hvis det er nødvendigt for dig at tale i telefon på vejen, så forbered den håndfri installation, inden du starter bilen. Vent med komplicerede telefonsamtaler, til du er fremme.

4. Hvis du har brug for at berolige børn i bilen, indstille GPS'en, lede efter ting - eller andet, som kræver meget af din opmærksomhed, så hold ind til siden, nå det er muligt og få det ordnet. Forsøg ikke at gøre det, mens du kører.

5. Få andre i bilen til at klare de ting, der tager din opmærksomhed fra trafikken. F.eks. at skrue låget af din vandflaske, kigge på kort, række dig solbriller, svare din telefon, indstille GPS osv.

 

 

 

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx