17/09-13 15:46; Opdateret: 17/09-13 17:40

Lastbilchauffør fængslet efter dødsulykkeLastbilchauffør fængslet efter dødsulykke

Han nægter sig skyldig i uagtsomt manddrab og spirituskørsel, men erkender, at han har overtrådt færdselsloven

En 42-årig lastbilchauffør fra Høng i Vestsjælland er tirsdag ved et grundlovsforhør i Retten i Holbæk blev fængslet i fire uger, sigtet for blandt andet uagtsomt manddrab.

Manden kørte den lastbil, som mandag morgen påkørte og dræbte en 63-årig kvinde på Sæbyvej ved Høng. Efterfølgende fortsatte chaufføren kørslen uden at stoppe.

Ifølge Sjællandske Mediers netavis forklarede han i grundlovsforhøret, at han ikke var klar over, at han havde ramt nogen.

Han havde tabt en cigaret på gulvet i førerhuset, og da han ville samle den op, kom lastbilen ud i rabatten, hvor den skrabede mod noget buskads, så det bumlede og larmede.

Politiet fik hurtigt en mistanke om, at chaufføren var påvirket af alkohol.

- Manden lugtede lidt af alkohol, da vi mødte ham, og alkometret gav udslag. Nu venter vi på svar fra en blodprøve, der skal vise, om hans promille var for høj, da han kørte lastbilen, fortalte kommunikationsmedarbejder Martin Bjerregaard tidligere til Ritzau.

Ifølge sn.dk viste det sig, at han seks timer efter ulykken havde en promille på 0,67 - hvilket han forklarede med, at han havde drukket aftenen før.

Den 42-årige erkender, at han har overtrådt færdselsloven, men nægter spirituskørsel og uagtsomt manddrab.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Drama på Amalienborg Slotsplads under...
bt.dk
8-årig dreng er blevet fundet
bt.dk
Liverpools skurk dagen derpå: 'Jeg...
bt.dk
Liverpool-stjerne blev scannet sent i...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx