19-årige Zainab bestod indfødsretprøve: Nu koster gammel bøde hende passet19-årige Zainab bestod indfødsretprøve: Nu koster gammel bøde hende passet

I løbet af de seneste fem år har 809 udlændinge med bestået indfødsretsprøve fået afslag på dansk pas, fordi de har fået en bøde eller en straf. Én af dem er 19-årige Zainab, som kalder det grotesk, at hun nu er sat i karantæne i 4,5 år.

storybild

En fartbøde på 3.000 kroner betyder, at man som udlænding ikke kan få et dansk pas. Også selvom man allerede har bestået indfødsretprøven.

Selv om udlændinge består indfødsretsprøven, betyder en fartbøde på 3.000 kroner, at de ikke kan få dansk statsborgerskab, og at de samtidig ryger i karantæne, inden de må søge igen.

En aktindsigt, som metroxpress har fået hos Udlændinge- og integrationsministeriet, viser, at 1.264 udlændinge mellem 2012 og 2016 er blevet frataget muligheden for at få et dansk pas og samtidig er røget i karantæne som følge af en lovovertrædelse. Af de karantæneramte havde 809 bestået indfødsretsprøven.

Her er den nye prøve: Kan du blive dansk statsborger?
Her er den nye prøve: Kan du blive dansk statsborger?

Bagatelgrænsen på 3.000 kroner - for hvornår man kan få karantæne - er besluttet af et flertal bestående af regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne.

Inger Støjberg (V) i forgrunden med Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti i baggrunden. Foto: Scanpix

Alternativets indfødsretsordfører Pernille Schnoor mener, at reglerne er for stramme:

- Det er tosset og urimeligt, at man kan blive nægtet statsborgerskab på grund af en fartbøde. Man signalerer til folk, at man ikke ønsker at gøre dem til en del af vores fællesskab ved at sætte barrierer op. Tænk, hvor mange der ikke ville være danske statsborgere, hvis de fik taget deres pas på grund af en fartbøde, siger hun og støttes af Enhedslistens indfødsretsordfører, Johanne Schmidt-Nielsen:

- En færdselsbøde siger ikke noget om, hvorvidt man er mere eller mindre dansk. Vi er helt indforstået med, at alvorlig kriminalitet bør kunne udsætte det tidspunkt, hvor man kan få statsborgerskab, men en færdselsbøde på 3-4.000 kroner bør ikke have konsekvenser – ikke mindst fordi bødetaksterne også er steget, siden grænsen på 3.000 blev fastlagt, siger hun.

Ændringer afvist
Sammen med Alternativet, SF og De Radikale forsøgte Enhedslisten og Johanne Schmidt-Nielsen i marts sidste år at få hævet beløbsgrænsen til 10.000 kroner, men forslaget blev stemt ned af blandt andre indfødsretsordfører Christian Langballe fra Dansk Folkeparti:

- Det kan ikke komme på tale. Vi synes, at det er væsentligt, at man skal overholde dansk lovgivning for at få dansk pas. Det er udgangspunktet, og det synes vi egentlig er ret og rimeligt. Vi ryster ikke på hånden, lyder det stålsat fra DF'eren.

En, der ryster - om ikke på hånden så på hovedet - er 19-årige Zainab Majed Al-Maleki.

Som etårig kom hun fra Irak til Danmark sammen med sin familie. Siden ankomsten har hun gået i dansk daginstitution, dansk folkeskole og taler i dag et fejlfrit, flydende dansk.

19-årige Zainab Majed Al-Maleki har boet i Danmark, siden hun var et år gammel. Foto: privat

Hun føler sig mere dansk end irakisk og ønsker derfor inderligt et pas, der stemmer overens med hendes nationalfølelse.

Men selvom hun sidste år bestod indfødsretprøven med 37 rigtige svar ud af 40 mulige, har den danske stat afvist hendes anmodning og besluttet, at hun først må søge igen i 2020.

Afslaget fra Udlændinge- og integrationsministeriet. Foto: privat

Årsagen er netop en overtrædelse af færdselsloven – en misset vigepligt – som resulterede i en bøde på 3.750 kroner – altså en overskridelse af bagatelgrænsen på 3.000 kroner.

21-årige Bora er født og opvokset i Danmark: Nægtet dansk pas efter fartbøde
21-årige Bora er født og opvokset i Danmark: Nægtet dansk pas efter fartbøde

Selv er Zainab, som til daglig bor i Varde med sin mor, far og tre brødre, som alle er danske, i chok. Hun forstår ikke, hvordan en bøde kan afgøre, om man er dansk eller ej.

I hendes optik ligner reglerne mere et benspænd end en håndsudrækning til de mennesker, der rent faktisk gerne vil være en del af det danske samfund:

- Jeg har boet i Danmark i 18 år, og hele min skolegang er foregået her. Jeg er ikke på kontanthjælp og har aldrig fået hjælp af kommunen. Jeg er mere dansk end irakisk, men føler mig lige nu fremmedgjort i mit eget land, siger Zainab til metroxpress.

Hun forstår ikke, hvorfor 'sølle' 3.000 kroner skal stå i vejen for noget så vigtigt som et statsborgerskab.

- Jeg har betalt pengene og udstået min straf, men jeg forstår stadig ikke, hvordan det kan være afgørende for ens danskhed. Hvorfor skal en bøde afgøre, om man er dansk eller ej, og kan man nogensinde føle sig velkommen i Danmark, når det er den behandling, man får, spørger den unge kvinde.

Mange lignende sager
Zainabs sag er langt fra enestående. Ifølge Politiken viste et fortrolig-stemplet notat i Indfødsretsudvalget i december 2015, at der alene i perioden fra den 29. oktober til den 17. december 2015 var otte sager, hvor udlændinge fik afslag på indfødsret på grund af en færdselsbøde.

Samtidig fortæller Johanne Schmidt-Nielsen over for metroxpress, at de hos Enhedslisten hører om mange lignende tilfælde:

- Vi har ikke noget overblik over, hvor mange der typisk får afslag per år på grund af færdselsbøder. Vi har dog indtryk af, at der er mange. Alene Enhedslisten modtager hvert år mange henvendelser om konkrete sager, og det samme gælder formentlig andre partier, siger hun

Herunder kan du læse et lille udpluk af udlændinge, som står i samme situation som Zainab:

Dana Larsen fra Letland får i januar 2012 en bøde på 3.000 kroner for at køre mindst 61 km/t. i en 50 km/t.-zone og samtidig tale i mobiltelefon. Udover afslag på ansøgningen om statsborgerskab ryger hun karantæne i tre år, som senere grundet lovændring blev forlænget halvandet år.

Serbiske Bora Nika søger i 2012 om at blive dansk statsborger og scorer 40 rigtige ud af 40 mulige i indfødsretsprøven. Men fordi han ikke når at sænke farten fra landevej til byzone, koster det et klip i kørekortet, 3.000 kroner i bøde og muligheden for at få dansk pas i en årrække.

Razia Safi kommer som femårig til Danmark fra Afghanistan. I 2014 søger hun som 18-årig om dansk statsborgerskab. Ansøgningen bliver kort efter annulleret, fordi hun i en vejarbejdszone på motorvejen har kørt 110 km/t. i stedet for 80 km/t.

20-årige Masinissa Khaled Elghawi kører i 2015 34 procent for hurtigt i en vejarbejdzone på motorvejen. Halvandet år forinden har han bestået indfødsretsprøven, men får i december afslag, da bøden lyder på 3.000 kroner. Han ryger samtidig i karantæne i 4,5 år.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx