Af Ritzau - 17/12-16 06:26; Opdateret: 17/12-16 08:21

Narkopåvirket mand kørte efter politi for at hente anholdt venNarkopåvirket mand kørte efter politi for at hente anholdt ven

Politiet i Syd- og Sønderjylland har lørdag anholdt to unge for at køre narkopåvirket - i den samme bil.

storybild

To unge mænd blev anholdt for at køre narkopåvirket natten til lørdag, oplyser politiet. Arkiv. (Billede: Free/Colourbox)

- Det er jo dummere end dumt.

Således lyder den korte opsummering af en episode, der udspillede sig på vejene ved Jels i de tidlige morgentimer lørdag fra Bjørn Pedersen, der er vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

Det startede med en tilsyneladende rutinemæssig standsning.

- Det er vores Vejen-patrulje, der standser et køretøj, hvor føreren viser sig at være narkopåvirket, siger Bjørn Pedersen.

Patruljen anholder derfor føreren af bilen og kører mod Kolding for at tage en blodprøve af manden.

På turen mod Kolding lægger betjentene imidlertid mærke til, at bilen, de lige har stoppet, nu kører bag ved patruljevognen.

- Det er så hans kammerat, der har fundet anledning til at køre efter dem for at hente sin ven i Kolding, siger Bjørn Pedersen.

- Så tænker betjentene, at det går ikke. Ham må vi hellere lige tjekke, siger Bjørn Pedersen.

- Og så viser det sig, at han altså også er påvirket, tilføjer vagtchefen.

Syd- og Sønderjyllands Politi har nu sigtet begge mænd for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer.

Bjørn Pedersen oplyser, at der er tale om to unge mænd på henholdsvis 21 og 24 år.

De kommer begge fra lokalområdet.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Lamslået over Skats direktør-finte:...
bt.dk
Brøndby-profil brød sammen på sit...
bt.dk
Kronprins Frederik fortæller om sin...
bt.dk
FCM er danske mestre - Brøndby...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx