03/10-17 12:44

Løkke angriber S for falsk tale om skat og velfærdLøkke angriber S for falsk tale om skat og velfærd

Uansvarligt at ville bruge alle penge på velfærd, mener statsminister Lars Løkke Rasmussen i åbningstale.

storybild

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) holder åbningstale i Folketinget. Forinden går han og de fleste andre folketingsmedlemmer til gudstjeneste i Christiansborg Slotskirke. Free/John Ehbrecht/colourbox

København. Det passer ikke, at danskerne må vælge mellem mere velfærd og lavere skatter. Det er uansvarlig og falsk tale, når Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, vildleder danskerne.

Det siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i sin tale til Folketingets åbning.

- Så når nogle prøver at give det indtryk, at regeringen vil bruge rub og stub på at sætte skatten ned, så er det ikke rigtigt. Men indrømmet: Vi vil heller ikke bruge rub og stub på offentligt forbrug, siger statsministeren.

Han understreger, at regeringen ikke kun foreslår skattelettelser. Fra 2015 til 2018 har regeringen givet kommunerne én milliard kroner mere til velfærd, påpeger Lars Løkke Rasmussen.

- Det er forkert at reducere dansk politik til et valg mellem skat og velfærd. Det er et falsk valg, siger statsministeren.

Regeringen må modsat oppositionen finde en balance, siger Lars Løkke Rasmussen.

- Jeg vil advare mod at bruge hele råderummet på offentligt forbrug. Det er ikke ansvarligt, siger statsministeren.

Mette Frederiksen fortrænger, at hun selv sænkede selskabs- og topskatten, da hun sad i S-R-SF-regeringen, mener Lars Løkke Rasmussen.

- Der blev gennemført topskattelettelser. Selskabsskatten blev sat ned. Der blev gennemført besparelser på førtidspension og kontanthjælp, forklarer han.

Mens S-R-SF-regeringen med Mette Frederiksen beskar velfærden, gik Løkke den modsatte vej i VK-regeringen, siger han.

I 2001 blev han sundhedsminister. Siden har hospitaler fået langt flere læger og sygeplejersker, påpeger han.

- På sygehusene er der ansat 5100 flere læger. Og lige så mange flere sygeplejersker. 5100, siger Lars Løkke Rasmussen.

- Det svarer til, at der hver eneste dag – undtagen om søndagen – i gennemsnit er ansat én læge og én sygeplejerske mere.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx