Af Simon Augusta Lundt - 21/05-17 22:28

Lisbeth og Ole tyranniseres af skrig hver morgen kl. 05.30Lisbeth og Ole tyranniseres af skrig hver morgen kl. 05.30

De troede, de havde købt drømmehuset.

storybild

Parret Lisbeth Sundall og Ole Sundall. (Billede: Privat.)

For 17 år siden købte Lisbeth og Ole Sundall et hus tæt ved skoven Margrethelunden i Sydjylland. De troede, det skulle være deres drømmehjem, men i dag er flere hundrede plager flyttet ind i deres baghave og ødelægger hus-idyllen.

Kolding Kommune er plaget af den sorte fugl rågen. JydskeVestkysten har de seneste dage sat fokus på problemet og kortlagt fuglene. Det viser sig nemlig, at der er sket en fordobling af den fredede fugl i kommunen, og det er især et problem i Vamdrup.

Familien Sundall kender alt til de skrigende fugle, de bor nemlig i deres baghave. Ole Sundall på 55 år og hans kone Lisbeth Sundall på 51 år bliver hver morgen vækket kl. 05.30 af flere hundrede larmende fugle.

»Rågerne generer os voldsomt. Der er frygtelig larm, og det er fra kl. 05.30 om morgenen til 23.00 om aftenen. Jeg er vant til at være tidligt op i hverdagen, men i weekenderne vil jeg gerne sove lidt længere, der bliver vi desværre vækket,« fortæller Ole Sundall til MX.

Terrassen, som parret nyder at sidde på, mens de har udsigt til skoven, er nu blevet til ragnarok. Ole Sundall fortæller, at de har udsigt til omkring 29 råge-redder bare i de første træer, men udsigten er ikke det værste. Det er larmen.

Jysk hotel plaget af pestilens: Giver gæster ørepropper
Jysk hotel plaget af pestilens: Giver gæster ørepropper

»De larmer rigtig meget. Det er sådan, når vi sidder på terrassen og får kaffe, kan vi ikke føre en samtale,« siger Ole Sundall.

Familien, der bor i Vamdrup, havde før kun problemer med rågerne få uger om året, men nu er bestanden fordoblet, forklarer Ole Sundall. Selvom hans søn, der er jæger, skyder ungerne i de perioder, de må - så hjælper det ikke noget.

Rågerne er nemlig en fredet fugl, og derfor må man kun skyde ungerne i bestemte perioder. Det synes Ole Sundall og hans kone Lisbeth Sundall er meget ærgerligt, og derfor har de skrevet et brev til Kolding kommune.

Sundall-familien håber, at kommunen vil hjælpe dem med at fjerne selve rederne, så der ikke kommer nye fugle til.

Frygter katastrofen: Én død høne koster Danmark et tocifret millionbeløb
Frygter katastrofen: Én død høne koster Danmark et tocifret millionbeløb

Kolding Kommunes borgmester Jørn Pedersen fortæller til JydskeVestkysten, at han vil løse råge-problemet. Han er selv jæger og kender derfor god til de sorte fugles forstyrrende skrig.

Han tager derfor sagen op i Kommunernes Landsforenings teknik -og miljøudvalg og senere skal den sendes videre til Miljøministeriet.

»Så må ministeren kigge på, hvad der er af mulige løsninger, for vi står med et fælleskommunalt problem,« siger Jørn Pedersen til JydskeVestkysten.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx