09/01-16 15:08

Danskere og svenskere vil vise modstand mod id-kontrolDanskere og svenskere vil vise modstand mod id-kontrol

En gruppe aktivister mødes lørdag eftermiddag i Københavns Lufthavn til en civil ulydighedsaktion.

storybild

(Billede: Polfoto/Arkiv)

Lørdag eftermiddag vil aktivister fra Danmark og Sverige markere deres modstand mod den svenske regerings beslutning, der betyder, at alle rejsende siden i mandags har skullet vise id-papirer for at kunne komme fra Danmark til Sverige.

Protestaktionen mod id-kontrollen finder sted i Københavns Lufthavn, hvor det private vagtværn Securitas tjekker id på alle togpassagerer, der rejser mod Sverige.

Danmark skal ikke regne med tysk hjælp til id-kontrol
Danmark skal ikke regne med tysk hjælp til id-kontrol

Omkring 1700 personer har på Facebook tilkendegivet, at de mødes på Nørreport Station i København for at tage til lufthavnen, hvor demonstranter fra Sverige kommer med toget fra Malmø.

Talskvinde for den frivillige organisation Welcome to Denmark Line Søgaard håber, at der i alt vil kunne samles cirka 1000 mennesker ved id-kontrollen i lufthavnen.

- Vi ønsker at vise, at der er en modstand mod den måde, flygtningekrisen håndteres på. Vi synes, det er mangel på politisk vilje, siger Line Søgaard.

- Samtidig ønsker vi at markere, at grænsekontrollen hindrer den fri bevægelighed og er et skridt i den forkerte retning, siger hun.

Sverige opgraderer kontrol ved kysterne
Sverige opgraderer kontrol ved kysterne

EU: Grænsekontrol skal stoppe igen hurtigst muligt
EU: Grænsekontrol skal stoppe igen hurtigst muligt

Planen er, at aktivisterne vil skabe kø ved kontrollen ved at vise en asylansøgning til kontrollørerne i stedet for et gyldigt id som kørekort, pas eller et officielt id-kort af den type, som man har i mange andre lande.

Når de formentlig bliver nægtet adgang til perronen, vil demonstranterne stille sig om bag køen for at forsøge igen.

- Vi vil nægte at vise id i solidaritet med de flygtninge, som kommer hertil uden identifikationspapirer, siger Line Søgaard.

Efter grænsekontrol: Dansk direktør skaffer tre BMW'er til sine medarbejdere
Efter grænsekontrol: Dansk direktør skaffer tre BMW'er til sine medarbejdere

Aktionen starter i Københavns Lufthavn omkring klokken 17, og den forventes at vare en time.

Når der tjekkes id på perronen i Københavns Lufthavn, skyldes det den svenske lov om det såkaldte transportøransvar. Loven, som trådte i kraft 4. januar, pålægger transportører som DSB at tjekke rejsendes id, før de få lov til at krydse Øresund.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx