07/09-17 12:46; Opdateret: 07/09-17 13:26

DF holder fast i kovending: Væk med sparekrav på sygehuseDF holder fast i kovending: Væk med sparekrav på sygehuse

Først kunne det ikke lade sig gøre. Så kunne det godt. Nu slår DF fast: Produktivitetskrav kan sløjfes i 2018.

storybild

København. Det kan godt lade sig gøre at fjerne produktivitetskravet på to procent, som regeringen og regionerne er blevet enige om for næste år.

Sådan lyder det fra Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen, under torsdagens førstebehandling af finansloven for 2018.

- Vi ønsker, at toprocentskravet skal væk - også gerne i 2018. Kan det lade sig gøre i 2018? Det mener vi faktisk godt, at det kan, siger DF's finansordfører René Christensen under førstebehandlingen af finansloven.

Sygehusene har siden 00'erne været underlagt et årligt produktivitetskrav, der pålægger dem at øge aktiviteten med to procent. Altså der skal løbes hurtigere for de samme penge.

Socialdemokratiet har samme ambition som DF. Men da S i sidste måned meldte ud, at man ønskede produktivitetskravet sløjfet allerede i 2018, afviste DF, at det kunne ske så hurtigt.

DF og René Christensen ændrede dog hurtigt holdning, og torsdag slår DF-ordføreren altså fast, at regeringens støtteparti anser det for realistisk at fjerne produktivitetskravet næste år.

- Vi har ikke altid været modstandere af produktivitetskravet. Det tror jeg heller ikke, at resten af Folketinget har været.

- Hvis man kigger på det, skal vi være glade for, at regionerne faktisk har gjort det rigtig godt. Kravet på to procent har haft en rigtig god virkning i forhold til, at vi kan se, hvad der produceres i sundhedsvæsnet.

- Værktøjet dur bare ikke mere. Det skulle være udskiftet for år tilbage, men det er desværre ikke sket, siger René Christensen.

Foruden DF og Socialdemokratiet er De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet også modstandere af produktivitetskravet.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx