Af Ritzau - 14/12-16 14:08

HA-rockere skal holde jul i fængslet for skarpladt pistolHA-rockere skal holde jul i fængslet for skarpladt pistol

Under ransagning af et rockerklubhus i Nyborg har politiet fundet et skydeklart våben. Tre mænd er fængslet.

storybild

Retten i Svendborg har onsdag fængslet tre rockere for besiddelse af et skarpladt våben. (Billede: Free/Per Johansen, Pressefoto, Domstolsstyrelsen)

Tre medlemmer af Hells Angels, der tirsdag blev anholdt for besiddelse af en skarpladt revolver, er onsdag blevet varetægtsfængslet i fire uger.

Den ene af de sigtede erkendte sig skyldig. De to andre nægtede, oplyser Fyns Politi.

De tre rockere blev anholdt under en ransagning i Hells Angels' klubhus i Nyborg.

Ransagningen fandt sted, efter at politiet og den særlige Task Force Vest, der efterforsker rockerkriminalitet, i et stykke tid havde haft gang i noget efterforskning i miljøet omkring Hells Angels.

- Derfor er vi selvfølgelig meget tilfredse med, at vi kunne skride til at anholde tre personer fra det kriminelle rockermiljø, sagde efterforskningsleder Henning Petersen tirsdag i en pressemeddelelse.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx