Af Katrine Frederikke Wandrup - 27/09-17 17:22; Opdateret: 28/09-17 08:32

Jonas' opråb til P3: 'Hvorfor skal vi høre det?'Jonas' opråb til P3: 'Hvorfor skal vi høre det?'

Gilli, Kesi og Sivas er fast materiale på DR's ungdomsradiokanal P3 for tiden.

storybild

Sivas er en af de kunstnere, Jonas Emil Mortensen mener bliver spillet for ofte. (Billede: Torben Christensen)

Kvaliteten af musikken er dalet drastisk på P3, mener en fast lytter af kanalen, Jonas Emil Mikkelsen. Han har fornemmelsen af, at hvert andet musiknummer på kanalen er med enten Gilli, Kesi, Sivas eller lignende og mener, at deres musik er 'generisk autotune rap'.

Det skriver han i et opslag på P3's facebookside. I en humoristisk tone får han kritiseret mange de rappere, som i øjeblikket fylder noget af sendefladen på P3.

»Idéen bag opslaget var at pointere, at P3 altid spiller det samme musik, og at der efter min mening mangler et kvalitetstjek af den musik, de spiller,« uddyber Jonas Emil Mikkelsen over for metroxpress.

Han er generelt glad for P3 og kan godt lide deres programmer. Derfor har han heller ikke lyst til at skifte over til en anden kanal, når det kun er musikken, han opponerer mod.

»Jeg er godt klar over, at jeg overdriver i opslaget, men min pointe er den samme: Der er ikke nok variation i musikken og det (de kritiserede kunstnere, red.) bliver spillet for ofte,« siger Jonas Emil Mikkelsen.

Opslaget har i skrivende stund fået 180 reaktioner og kommentarfeltet bugner af folk, der er enige i Jonas Emil Mikkelsens kritik.

Han forventer ikke, at kanalen ændrer deres musikudvalg på grund af opslaget, men han håber, at hans lille kommentar kan være med til at sætte fokus på, at ikke alle er glade for musikken på P3.

»Jeg kommer til at lyde sur og gammel. Opslaget var bare ment som en stikpille og for at drille dem lidt. Jeg ved jo godt, at de spiller det musik, som er mainstream i Danmark, men jeg må bare sige, at mainstream Danmark har fået virkelig dårlig musiksmag,« siger han.

Opslaget er kommenteret af både radiovært på P3 Pelle Peter Jensen og musikredaktør på P3, Mathias Buch Jensen.

De linker begge til en side, hvor man som lytter kan få overblik over, hvad for noget musik, der bliver spillet på kanalen og hvornår. Her fremgår det, at Jonas Emil Mikkelsen har overdrevet i forhold til, hvor ofte de pågældende musikere bliver spillet, men det er han også godt selv klar over.

'Hvis man bliver irriteret på noget kan det jo virke dobbelt så - eller i Jonas' tilfælde - næsten præcis 3 gange så slemt som det reelt forholder sig og jeg anerkender fuldt ud hans overdrivelse for at fremme forståelsen,' skriver Pelle Peter Jensen, der dog også skriver, at han ikke selv mener, der bliver spillet for meget af den pågældende musik.

Mathias Buch Jensen inviterer Jonas Emil Mikkelsen til at kontakte ham, hvis han finder det nødvendigt.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx