Af Ritzau - 29/12-16 10:40; Opdateret: 29/12-16 11:09

LA tror på vej ud af bureaukrati og enklere reglerLA tror på vej ud af bureaukrati og enklere regler

Bureaukrati bør begrænses trods dårlige erfaringer, mener LA's afbureaukratiseringsordfører Henrik Dahl.

storybild

Liberal Alliances Henrik Dahl tror på et opgør med det velvoksne danske bureaukrati. Han foreslår et udvalg i Folketinget sammen med Venstre og Alternativet. (Billede: Scanpix/Ólafur Steinar Gestsson)

Danmark kan banke sit velvoksne offentlige bureaukrati baglæns, selv om byrden bare er vokset og vokset i 30 år.

Det er sket under både blå og røde regeringer, siden Schlüter-regeringen i 1991 indførte "Operation regelstorm".

Det mener Liberal Alliances afbureaukratiseringsordfører, Henrik Dahl.

Han foreslår et nyt udvalg i Folketinget for regelforenkling og afbureaukratisering sammen med Venstre og Alternativet.

- Det er en defaitistisk holdning, at fremskridtet har været skuffende langsomt. Vi må prøve at give den en ekstra skalle, siger Henrik Dahl.

- Det er et decideret problem for retssikkerheden, at borgerne kommer til at stå så svagt over for systemerne. For systemerne bliver så komplekse, at man ikke kan forholde sig til dem.

Han afviser, at der er splittelse i trekløver-regeringen, fordi De Konservative ikke står bag forslaget. Regeringen er ikke uenig, understreger Henrik Dahl.

- Vi er lidt i en overgang mellem den gamle V-regering og den nye regering, fastslår han.

Henrik Dahl og Venstres innovationsordfører, Eva Kjer Hansen, har længe bakset med forslaget.

I sine mange år som minister mener Eva Kjer Hansen, at hun har bekæmpet bureaukratiet.

- Det er faktisk lykkedes markant på de områder, jeg har haft ansvaret for, at få nedbragt omfanget af regler, siger Eva Kjer Hansen.

- Men vi har behov for, at Folketinget tager et ansvar, så Folketinget ikke bare bliver ved at producere mange nye regler og love. Det gør det til en Sisyfos-opgave, hvor vi bliver ved at producere regler og love i uformindsket omfang.

Byrden steg under Schlüter-regeringens "Operation regelstorm", erkender hun.

- Det voksede også under Schlüter-regeringen, selv om det var et stort prestigeprojekt, siger Eva Kjer Hansen

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Rygterne har svirret længe: Nu tager...
bt.dk
Brændt straffespark og drama:...
bt.dk
Kronprins Frederik tog røven på...
bt.dk
Verdenskendt popstjerne deler frækt...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx