Af - 17/03-14 10:20

Læger og jurister går mod PatienterstatningenLæger og jurister går mod Patienterstatningen

Både Patienterstatningen og Patientskadeankenævnet afviser at give erstatning til 48 årig kvinde, som fik påført dødelig kræft under en lungetransplantation

Tanja Agerholm står ikke alene med sin manglende forståelse for, at hendes mors galopperende kræft fra to transplanterede lunger ikke bør udløse en erstatning.

Hanne døde af kræft fra transplanterede lunger
Hanne døde af kræft fra transplanterede lunger

Rigshospitalets læger som i august 2011 udførte transplantationen opfordrede og hjalp Tanja Agerholm til at søge erstatning. To lægelige eksperter i transplantationskirurgi fra henholdsvis Gentofte hospital og Gøteborgs Universitet støtter også.

- Det er en kombination af den overførte kræft fra donororganet og en medicinbivrkning, der er årsag til den hurtige død. Jeg vurderer således helt klart, at skaden er erstatningskrævende efter loven, udtaler ledende overlæge, dr.med.,Philip Tønnesen til de danske erstatningsmyndigheder.

Alligevel afslår både patientforsikringen og Patientskadeankenævnet, men det finder advokat med møderet for Højesteret, Thomas Stigaard Hansen forkert. Han ser en tydelig tendens til at erstatningsmyndighederne i praksis afviser erstatningskrav fra patienter som udsættes for dødelige skader, hvis de har en alvorlig grundsygdom.

- Afslagene er absurde, og jeg kan ikke affinde mig med, at man finder Hanne Agerholms alt for hurtige kræftdød rimelig i lyset af hendes lungesygdom ligesom man også afviser at overførslen af kræften er så sjælden og uforventelig, at det bør udløse erstatning, siger han til Metroxpress.

For Tanja Agerholm har det været en hård proces at klage, men hun vil ikke give op:

- Pengene betyder intet i den her sag. Det jeg ønsker er en anerkendelse af at min mors død var et uheld. For at døden kom på den måde kommer jeg aldrig over.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx