09/02-14 09:33; Opdateret: 09/02-14 10:26

Nu er giraffen Marius dødNu er giraffen Marius død

Giraffen Marius blevet aflivet søndag formiddag

storybild

Søndag formiddag er giraffen Marius blevet aflivet i Københavns Zoo trods protester fra flere.

Den unge og efterhånden verdenskendte giraf Marius fra Københavns Zoo er søndag formiddag blevet aflivet.

Hele verden vil redde Marius fra boltpistolen
Hele verden vil redde Marius fra boltpistolen

Parkens gæster vil nu få mulighed for at være til stede ved obduktionen af giraffen, inden dyret bliver foder for kødædere i den zoologiske have.

- Det er gået helt efter planen. Hvis folk har lyst, kan de overvære obduktionen fra klokken 10, siger kommunikationsmedarbejder Tobias Stenbæk Bro.

Marius dør i morgen: Mange protesterer
Marius dør i morgen: Mange protesterer

Aflivningen er foregået ved bedøvelse, og giraffen er derefter blevet skudt med boltpistol.

Giraffen er indavlet, og på grund af europæisk lovgivning er Københavns Zoo nødt til at aflive Marius.

På grund af avlsprogrammet har den zoologiske ikke mulighed for at genudsætte giraffen eller overføre den til andre zoologiske haver, selvom dyret ikke fejler noget.

Nu ender giraffen Marius som løvemad
Nu ender giraffen Marius som løvemad

Medier fra hele Europa har de seneste dage skrevet om Marius - det gælder både britiske BBC og avisen The Independent, svenske Expressen og det franske nyhedsbureau AFP.

Flere danskere har udtrykt forargelse over, at giraffen skulle aflives, og på Facebook er der blandt andet oprettet støttegrupper til ære for dyret.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx