Af Ritzau - 28/03-17 16:36; Opdateret: 28/03-17 17:42

Auditørkorps lukker efterforskning af F16-luftangrebAuditørkorps lukker efterforskning af F16-luftangreb

Danske piloter frifindes af Forsvarets Auditørkorps for deltagelse i afbrudt luftangreb i Syrien.

storybild

Der blev ikke begået menneskelige fejl af dansk personel, da danske F-16-fly deltog i et angreb i Syrien, som blev afbrudt, fordi efterretningerne om målet viste sig at være forkerte. Det vurderer Forsvarets Auditørkorps. (Billede: Colourbox/morten Clausen)

Forsvarets Auditørkorps indstiller efterforskningen af et angreb 17. september 2016, som to danske F-16-jagerfly deltog i Syrien.

Forsvaret har tidligere afvist, at bomber fra de danske fly i angrebet har kostet nogen livet.

Efterforskningen indstilles derfor nu, fordi "der ikke er rimelig formodning om, at et strafbart forhold, som forfølges af det offentlige, er begået af dansk tjenestegørende militært personel".

Det skriver Auditærkorpets i en pressemeddelelse.

De to danske fly deltog i et angreb sammen med andre fly i koalitionen mod Islamisk Stat. Angrebet blev afbrudt efter meldinger om, at bomberne ramte syrisk militær, hvilket ikke var intentionen.

Allerede i november sidste år frifandt Forsvarets egen undersøgelse den danske involvering i luftangrebet.

Generalmajor Flemming Lentfer, chef for Operationsstaben i Værnsfælles Forsvarskommando, oplyste dengang, at de danske kampfly ramte fire pansrede køretøjer.

Der er dog intet, der indikerer, at civile eller andre har mistet livet, som følge af de danske flys ageren. Den konklusion tilslutter Auditørkorpset sig.

Auditørskorpets har gennemgået, hvilket materiale og hvilke efterretninger der var til rådighed, før der blev givet grønt lys til dansk deltagelse i operationen.

Her er konklusionen, at den fejlagtige bombning skyldes menneskelige fejl i det materiale, som danskerne fik udleveret. I sin afgørelse skriver Auditærkorpset:

- Auditørkorpsets efterforskning har ikke på nogen måde godtgjort eller sandsynliggjort, at der blandt det danske tjenestegørende personel er begået fejl eller forsømmelse i forbindelse med håndteringen af den nationale autorisationsproces.

Afgørelsen kan ankes til Generalauditøren.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx