Af Laura Rode Nygaard - 13/11-17 18:09

Politiet advarer mod udbredt bland selv-trick: Det er ikke besværet værdPolitiet advarer mod udbredt bland selv-trick: Det er ikke besværet værd

Tre teenagedrenge har fået en plet på straffeattesten, efter de har benyttet sig af et snedigt trick, som tilsyneladende ikke er helt unormalt blandt ungdommen. Nu advarer politiet mod tricket - det er ikke det værd, lyder rådet.

storybild

(Billede: Nordsjællands Politi)

Nordsjællands Politi blev lørdag aften kaldt ud til et supermarked i Hillerød, hvor en butiksdetektiv havde opdaget noget uldent, skriver politikredsen på Facebook.

Tre teenagedrenge stod ved bland-selv-standerne og fyldte slik i løsvægt ned i deres poser. Det er der som sådan ikke noget mærkeligt i - men det var posernes størrelse, der fik butiksdetektivens alarmklokker til at bimle og bamle. Drengene havde nemlig ikke fyldt poserne, men vejede deres poser af, efter de blot havde blandet for snoldede håndører

'Selvom der ifølge loven ikke er noget, der taler imod at blande slik for kun 3 kroner og 47 øre, så fandt butiksdetektiven alligevel deres opførsel besynderlig,' skriver Nordsjællands Politi.

Og mistanken viste sig at holde stik. For efter at drengene havde sat prismærkaten på deres pose, fyldte de den helt op i håbet om, at de kunne få en fuld pose til de sølle 3 kroner, som stod på deres udprintede prismærke.

Men den gik ikke.

'Drengenes forventninger om snarest at sætte tænderne i noget sukkergodt blev dog hurtigt skiftet ud med den barske virkelighed, som formentlig har efterladt dem med en alt andet end sød smag i munden. De tre drenge blev nemlig bedt om at følge med ind på butikkens kontor, hvor de fik lov at vente på, at vi og deres forældre ankom,' skriver politiet i Facebook-opslaget.

De tre 15-årige drenge smed kortene på bordet, da politiet ankom, og erkendte, at de havde forsøgt at få deres bland-selv-slik - der beløb sig til samlet 133 kroner - for et par mønter.

De har nu fået en plet på straffeattesten for bedrageri, ligesom de ikke længere er velkomne i det pågældende supermarked. Og det har fået politiet til at komme med en advarsel til andre, der kunne blive fristet til fuskeri med prismærkerne.

'Sidenhen har vi hørt rygter om, at snyd på slikvægten muligvis er et kendt trick blandt især unge slikmunde. Hvis det rygte er sandt, kommer der hermed en kraftig opfordring til ikke at benytte sig af knebet, for det kan altså give en bitter eftersmag. Vi kan om nogen sætte os ind i lysten til søde sager, men der er formentlig ikke to meninger om, hvorvidt det er værd at risikere at sværte sin straffeattest til for lidt godter.'

I juni blev en 17-årig pige fra Randers sigtet for en lignende forbrydelse, da hun havde byttet rundt på prismærkerne på varerne. Blandt andet tog den 17-årige et prismærke fra et bundt bladselleri til fire kroner og satte det over på en bakke champignons til 11 kroner, ligesom hun ved et snuptag fik hytteost til 11 kroner til at koste en femmer.

Hun blev sigtet for bedrageri for at have svindlet for 39 kroner.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx