Af Jeppe Pedersen - 19/12-17 19:58

DMI afslører: Sådan bliver vejret juleaftenDMI afslører: Sådan bliver vejret juleaften

Temperaturen bliver næsten den samme som i 2013.

storybild

Arkivfoto.

Selv om december begyndte kold og hvid, ender den - desværre for sneelskerne - uden sne juleaften.

Det skriver DMI.

Rent faktisk bliver det en af de varmeste juleaftener nogensinde, skriver vejrhjemmesiden.

'Det bliver lunt for årstiden, mellem fem og ni grader. Den lune luft kan I nyde ved at gå en tur i løbet af dagen. En bonus ved gå turen er ekstra plads i vores maver til den store julemiddag,' skriver DMI på sin hjemmeside.

Dermed når juleaften næsten de magiske 10 grader, som kun blevet registreret tre gange tidligere:

  • 1977: 12,5 grader
  • 2013: 11,0 grader
  • 2015: 10,8 grader
Det usædvanligt varme vejr er ikke kun skidt nyt for dem, der mener, det kun er jul, når det sneer, men også for dem, der står for at slå græsset i haven.

Fra lørdag d. 23. december vil temperaturen i en længere periode ikke falde under seks grader, og dermed vil græsset i baghaven begynde at gro igen, skriver DMI.

Det varme vejr over juledagene kommer efter et usædvanligt vådt og solfattigt 2017.

DMI regner med, at der kommer til at falde omkring 866 mm regn i år, hvilket vil gøre 2017 til det fjerde vådeste år nogensinde.

Sommeren i 2017 blev samtidig historisk ringe. Sommeren - eller hvad vi skal kalde den - endte med at have det færreste antal solskinstimer i 17 år. Samtidig blev det den 11. vådeste, siden DMI begyndte at måle i 1876. Her faldt der 268 millimeter regn.

LÆS OGSÅ: DMI med dyster melding: Det kan blive det værste år!

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Dommedag for Peter Madsen: Se de fire...
bt.dk
Flyselskab med vildt tilbud: Få penge...
bt.dk
Trend får turister til at blæse på...
bt.dk
DR ændrer kursen radikalt: 'Den...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx