28/04-18 12:10

Pelle Dragsted: Enhedslistens rotation er talentplejePelle Dragsted: Enhedslistens rotation er talentpleje

Enhedslisten styrkes ved at udskifte folkevalgte, mener finansordfører Pelle Dragsted, som selv er på vej ud.

storybild

København. Enhedslisten har fordele og ulemper ved rotationsprincippet, som sætter en frist for, hvor længe partiets politikere kan sidde i Folketinget som folkevalgte eller rådgivere for folketingsgruppen.

Det erkender finansordfører Pelle Dragsted.

- Ulempen er klart, at der forsvinder noget erfaring og netværk. Nogle mennesker, som folk kender. Det kræver, at vi hele tiden er gode til at finde nye, gode talenter, som er klar til at tage over, siger Pelle Dragsted.

- Fordelen er, at vi ikke ønsker, at vores politikere skal blive taburetklæbere. Så de bliver en del af en fasttømret politisk klasse. Vi skal ud i virkeligheden og have et almindeligt arbejde.

Ved næste folketingsvalg får Enhedslisten en politisk åreladning. Det omfatter knap halvdelen af de 14 personer, som liste Ø i 2015 fik valgt til Folketinget. Seks folkevalgte er fortid efter næste valg.

Enhedslistens rotationsprincip koster pladsen for partiets trækplaster, Johanne Schmidt-Nielsen. Det rammer også finansordfører Pelle Dragsted.

Klimaordfører Maria Reumert Gjerding forlod partiet, da hun blev præsident i Danmarks Naturfredningsforening. Udlændingeordfører Nikolaj Villumsen er spidskandidat til Europa-Parlamentet i 2019.

Endelig forlader indfødsretsordfører Stine Brix og arbejdsmarkedsordfører Finn Sørensen Folketinget ved valget.

Advokat Line Barfod har prøvet rotationsprincippet.

- Rotationen giver den store styrke, at vi sikrer, at der er nye til at tage over. Det giver et enormt sammenhold. Vi og vores familie ved, at vi er i det i en årrække, som man ved, hvornår slutter, siger Line Barfod.

Spørgsmål: I undgår professionelle politikere?

- Ingen skal overveje, hvad det betyder for deres stemmetal næste gang. Om de gør det ene eller det andet, siger Line Barfod.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Borgmester i sorg over Kjeld...
bt.dk
Kørende tog har slået gnister, der...
bt.dk
Opsigtsvækkende 'censur' i...
bt.dk
Skatteekspert: Fordel ved udbredt...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx