08/05-18 01:58

Institut vil hjælpe to personer med at sagsøge ministerierInstitut vil hjælpe to personer med at sagsøge ministerier

Institut for Menneskerettigheder vil have afklaret, om myndighedernes praksis er i strid med konventioner.

storybild

København. Hvis Politiets Efterretningstjeneste (PET) vurderer, at en ansøger om dansk statsborgerskab kan være til fare for landets sikkerhed, får ansøgeren typisk et afslag. Uden nogen form for begrundelse eller nogen mulighed for at klage over afgørelsen.

Men den praksis er i strid med internationale konventioner, mener Institut for Menneskerettigheder. Det skriver Information.

Derfor hjælper instituttet nu to personer med at søge om fri proces til at lægge sag an mod Udlændinge- og Integrationsministeriet, Justitsministeriet og Folketingets Indfødsretsudvalg.

Fri proces vil sige, at man kan lægge sag an uden at betale sagens omkostninger.

Det er et usædvanligt skridt for Institut for Menneskerettigheder at søge om fri proces til en retssag, siger seniorforsker Eva Ersbøll.

- Det har vi ikke gjort før. Som Danmarks nationale menneskerettighedsinstitution skal vi fremme og beskytte menneskerettighederne, men vi har ikke tidligere hjulpet privatpersoner med at få anlagt en retssag, siger hun til Information.

Men problemet er ifølge instituttet af principiel karakter og af væsentlig samfundsmæssig betydning. Derfor vil de kræve en retlig afklaring af, hvorvidt myndighedernes praksis overholder konventionerne.

Det er blandt andet Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og Den Europæiske Konvention om Statsborgerskab, som Danmark har tilsluttet sig.

Ifølge Eva Ersbøll har instituttet i mere end ti år indvendt overfor myndighederne, at indfødsretsmyndighedernes praksis i de såkaldte PET-sager ikke stemmer overens med konventionerne.

- Det er et principielt spørgsmål, og det har stor samfundsmæssig interesse at få en afklaring, siger hun.

Institut for Menneskerettigheder har ikke kendskab til, hvorfor PET i de konkrete sager har givet ubegrundet afslag.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Drama på Amalienborg Slotsplads under...
bt.dk
Forskere bag kæmpe studie: Det her er...
bt.dk
Reaktionerne strømmer ind: Danskerne...
bt.dk
Officielt: FCK præsenterer ny spiller
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx