Af Ritzau - 22/03-17 18:10; Opdateret: 22/03-17 21:10

Kvinde fundet død i mose i KøbenhavnKvinde fundet død i mose i København

Onsdag er en kvinde fundet død i Utterslev Mose. Det tyder ikke på, at hun har været udsat for en forbrydelse.

storybild

Liget af en kvinde er onsdag eftermiddag fundet i Utterslev Mose i København. Arkivfoto. (Billede: Colorbox.dk)

Liget at en kvinde er onsdag eftermiddag fundet i Utterslev Mose i Københavns Nordvestkvarter.

Det var en forbipasserende, der i første omgang slog alarm og fortalte, at der lå en krop i mosen. Ved 17-tiden blev politiet tilkaldt af brandvæsenet.

Tidligere på dagen blev det oplyst, at der var tale om en død mand, men onsdag aften oplyser politiet, at der er tale om en død kvinde.

- Vi har foretaget findesteds undersøgelse, og en retsmediciner har foretaget ligsyn på stedet, fortæller vagtchef Henrik Stormer fra Københavns Politi.

Intet tyder dog på, at kvinden har været udsat for en forbrydelse.

Politiet har en formodning om, hvem kvinden er, men hun er ikke identificeret med sikkerhed. Kort før klokken 21 har politiet ikke været i kontakt med hendes pårørende.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx