29/07-17 08:19

Drama ved stor fest: Folk måtte springe for at undgå flugtbilistDrama ved stor fest: Folk måtte springe for at undgå flugtbilist

En 46-årig kvinde blev påkørt af en 28-årig mand i en bil ved den årlige ringriderfest i Skovby på Als natten til lørdag.

storybild

(Billede: Google Maps)

Kvinden slap uskadt.

Det fortæller vagtchef Henrik Sønderskov fra Syd- og Sønderjyllands Politi tidligt lørdag morgen.

- Påkørslen sker ved indkørslen til ringriderpladsen. Herefter fortsætter manden videre ind på pladsen, så folk må springe til side for ikke at blive ramt af bilen, siger han.

Ifølge vidner kørte manden mellem 30 og 60 kilometer i timen.

- Der er flere, som genkender ham, så vi anholder ham på hans bopæl, som ligger i nærheden, kort tid efter, siger Henrik Sønderskov.

Den 28-årige bliver sigtet for flere forhold.

Han sigtes blandt andet for flugt fra et færdselsuheld, for straffelovens paragraf 252 om at volde fare for andres liv eller førlighed, for kørsel i frakendelsestiden og for fornærmelig tale mod en politibetjent.

- Vi tager også en prøve for både spiritus og narko, siger vagtchefen.

Det bliver i løbet af lørdag morgen vurderet, om den 28-årige mand skal fremstilles i grundlovsforhør i løbet af dagen.

- Vi har ikke afhørt ham ordentligt endnu, men den første melding gik på, at han var på flugt fra nogen, så det skal vi undersøge, siger Henrik Sønderskov.

Politiet fik anmeldelsen om påkørslen klokken 00.18.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Politiker vil forbyde salg af tobak...
bt.dk
Alvorlig ulykke: Mand kørt på...
bt.dk
Salget af ejerlejligheder tager 'et...
bt.dk
Wozniackis forlovede afslører: Det...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx