28/02-18 11:20

Enhedslisten: Ghettoudspil er politisk doventEnhedslisten: Ghettoudspil er politisk dovent

Kommunal anvisningsret til private lejemål og flere socialrådgivere, lyder Enhedslistens forslag.

storybild

Politik fra den samme skuffe af udokumenterede og populistiske tiltag, som højrefløjen har forsøgt sig med siden 2001, lyder bedømmelsen fra Pernille Skipper (EL) af de dele af regeringens forslag mod parallelsamfund, som er offentliggjort indtil videre. Scanpix/Liselotte Sabroe/arkiv

København. Det er straf med straf på.

Sådan siger Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, om de elementer af regeringens plan til bekæmpelse af parallelsamfund, som er offentliggjort indtil videre.

- Det, vi har set, peger på total politisk dovenskab. Højrefløjen har stort set haft magten nonstop siden 2001. Og det er den samme medicin, de kommer med én gang til, siger hun.

Regeringens plan til bekæmpelse af parallelsamfund skal egentlig først præsenteres torsdag. Men flere dele af det er allerede offentliggjort.

Blandt andet skal der indføres såkaldte strafzoner, hvor bestemte typer af kriminalitet skal straffes dobbelt så hårdt.

Boligselskaber skal have mulighed for at sige nej til at udleje en bolig, hvis en lejer har begået visse typer af kriminalitet de seneste fem år, lyder et andet forslag.

Det skal desuden blive lettere at sætte kriminelle lejere på gaden, da regeringen mener, at domstolsforløbene er for lange, som de er i dag.

Og straffen skal skærpes over for eksempelvis lærere, der ikke indberetter, hvis børn mistrives.

- Det er kun mere af den samme populistiske skuffe, som ærlig talt ikke har skyggen af chance for at gøre noget ved problemerne, mener Pernille Skipper.

Spørgsmål: Hvad skulle man gøre i stedet for efter Enhedslistens mening?

- Jeg vil foreslå, at man for eksempel går i gang med at ansætte socialrådgivere i alle skoler og daginstitutioner, så man opdager mistrivsel og kriminalitetstruede unge tidligere, siger Pernille Skipper.

- Jeg kunne også godt tænke mig, at kommunerne fik anvisningsret til private lejemål. Så ville de faktisk have mulighed for at tilbyde en belastet familie, at den kan flytte et andet sted hen.

Et enkelt af de offentliggjorte forslag vil Enhedslisten dog se positivt på. Det er forslaget om nærpolitistationer i de udsatte boligområder.

- Det er vigtigt, at det politi, der er til stede i udsatte områder, kender dem, der bor der. Så det vil vi bakke op om, siger Skipper.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Slut med plastik: Det her er...
bt.dk
Viktor Fischer: "De havde ikke taget...
bt.dk
Forskere gør vildt fund ved lille ø:...
bt.dk
Wozniacki truer med boykot: 'Jeg...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx