Af Ritzau - 31/12-16 09:25

Mange danskere forstår ikke prins Henriks pensionMange danskere forstår ikke prins Henriks pension

50 procent af de adspurgte danskere i en undersøgelse har ingen anelse om, hvorfor Prins Henrik er på pension.

storybild

Hver anden dansker aner ikke, hvorfor Prins Henrik (t.h.) er gået på pension, viser en rundspørge fra Wilke for Avisen.dk. (Billede: Scanpix/Henning Bagger)

Selv om det lørdag aften er præcis et år siden, at det blev annonceret, at Prins Henrik gik på pension, hersker der tilsyneladende en vis forvirring blandt danskerne om hvorfor.

Det skriver Avisen.dk.

I en rundspørge, som analyseinstituttet Wilke har udført for Avisen.dk blandt 1007 repræsentativt udvalgte danskere, svarer hver anden, at de ikke aner, hvorfor prinsgemalen trak stikket.

Dronning Margrethe annoncerede sin mands pension under nytårstalen sidste år med ordene:

- Min mand har besluttet, at tiden nu er inde for ham til at "drosle ned" - til, hvis jeg må sige det på almindeligt dansk, at gå på pension.

I Wilkes rundspørge svarer 24,8 procent, at de tror, at prins Henrik er gået på pension på grund af sin alder. Andre 24,8 procent peger på andre årsager.

Sebastian Olden-Jørgensen, lektor i dansk historie ved Københavns Universitet, hæfter sig ved, at tallene viser, at der er stor forvirring omkring prins Henriks pension.

- Jeg synes, det er et rigtig morsomt resultat. Det er selvfølgelig, fordi hoffet har givet en pseudoforklaring. Ligesom hvis man kommer på arbejde med et blåt øje og siger, man er gået ind i en dør.

- Så er man kommet med en forklaring, men den virker bare usandsynlig. Så reagerer folk ved, at de ikke tror på det, siger han til Avisen.dk.

Ifølge Anette Kokholm, chefredaktør på Familie Journal og kender af kongehuset, er der ikke noget underligt i, at danskerne spekulerer over prins Henriks situation.

- Det er usædvanligt, at en, der er gift med en regent, går på pension. Mig bekendt er det ikke sket før. Derfor er det også interessant og ikke så underligt, at det får folk til at spekulere, siger hun til Avisen.dk.

Som traditionen byder, vil dronning Margrethe lørdag aften klokken 18 give sin nytårstale.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

19-årige Daniel deltog i druk og...
bt.dk
Dronningens nære veninde har fulgt...
bt.dk
Khloé Kardashian: Dét har overrasket...
bt.dk
Rygterne har svirret længe: Nu tager...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx