Af Jens Anton Havskov Hansen - 13/04-18 07:24

Pas på! I dag er en særlig farlig dagPas på! I dag er en særlig farlig dag

Myten om at man bør være ekstra varsom, når kalenderen viser fredag den 13., fordi uheldet og ulykkerne særligt er ude efter én netop denne dato, holder rent faktisk.

storybild

I hvert fald hvis man spørger hos Danmarks største forsikringsselskab, Tryg, som har lavet en opgørelse over, hvor mange skader der sker på denne dato, som der typisk falder en eller to af i løbet af et kalenderår.

Kaster den opmærksomme læser blikket på kalenderen lige præcis i dag, vil hun eller han se, at det helt frem til midnat er fredag den 13. Så hvis man er en smule overtroisk, er det måske en god idé at kigge sig ekstra over skulderen, når man lige skal bakke med bilen eller være ekstra påpasselig, hvis man har planer om at starte motorsaven i haven.

»Vi har kigget på to af de mest oplagte forsikringstyper for emnet – nemlig bilforsikringen og ulykkesforsikringen. Det har vi gjort gennem de seneste tre år, og alle tre år viser, at der rent faktisk er flere skader fredag den 13. end på andre fredage i løbet af året,« siger Susanne Lindhage, pressemedarbejder i Tryg, som tegner sig for rundt regnet hver femte forsikringskunde i Danmark.

Hun tilføjer:

»Det må jo være tilfældigheder. Men det er en sjov tilfældighed, som man godt kan studse lidt over. Det er pudsigt, og det kunne da være interessant at dykke lidt mere ned i det og se, om tallene for andre relevante forsikringer viser samme tendens.«

Antallet af bilskader anmeldt til Tryg viser, at der fredag den 13. er godt fem procent flere uheld og ulykker sammenlignet med andre fredage i løbet af året.

Tallene for ulykkesforsikringen bekræfter også tendensen med væsentligt flere skader, når kalenderen viser fredag den 13. I 2017, hvor ugedagen fredag og datoen den 13. faldt sammen to gange henholdsvis 13. januar og 13. oktober, skete der for eksempel syv procent flere skader end på alle de øvrige fredage i året.

Kigger man på antallet af skader på de enkelte ugedage, bør man dog i endnu højere grad passe på sig selv og sine omgivelser om mandagen. For mandag er med afstand den dag, der sker allerflest skader. Faktisk sker der over 20 procent flere bilskader om mandagen end på en anden gennemsnitlig dag i ugen.

Til gengæld er antallet af bilskader væsentligt lavere i weekenden, hvor der typisk kun sker halvdelen af de uheld, der opstår på en anden gennemsnitlig ugedag.

»Et bud på hvorfor mandag er dagen med langt flest skader kan være, at vi om mandagen kan have lidt svært ved at komme op i gear igen efter weekenden. Vi sover måske lidt længere, kommer lidt for sent ud af døren og stresser mere af sted,« siger Susanne Lindhage.

Inden overtroen helt tager over med hensyn til ulykkesdagen fredag den 13., kan vi måske berolige en smule med, at en særkørsel af data foretaget af Topdanmark ikke viser samme tendens som blandt Trygs kunder.

Hos Topdanmark, landets næststørste forsikringsselskab, er antallet af skader faktisk en smule lavere, når en fredag – som i dag – falder på den 13. i måneden.

Men for god ordens skyld: Pas nu på, derude.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Formodet seriemorder anholdt: USA i...
bt.dk
Stor fødevarekontrol afslører massiv...
bt.dk
Skole forbød eleverne at fejre blå...
bt.dk
Måtte udgå med skrækskade: Her er...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx