Af Berit Hartung - 05/12-17 21:17

Har du også købt en skrabe-julekalender? Så 'stor' er din chance for at vindeHar du også købt en skrabe-julekalender? Så 'stor' er din chance for at vinde

Er du også en af de 40 procent, der skraber forud?

storybild

Danske Spil sælger over to en halv million af de populære skrabejulekalendere op til jul, også selv om chancen for at vinde er meget, meget lille. (Arkivofoto) (Billede: Brian Bergmann)

25 millioner kroner. Så mange penge skal du - ifølge sandsynlighedsregning - bruge på skrabejulekalendere, før du har vundet førstepræmien på én million kroner. Men ét er den realistiske chance for at vinde - noget helt andet drømmen om, at den store gevinst pludselig dukker op i lige netop de felter, vi sidder og skraber.

Julen varer længe - koster mange penge. Det ved enhver dansker, der kan sine juleklassikere. Men tænk nu, hvis du vandt. Hvis ikke den helt store gevinst i lotto, så bare en enkelt million i en af de mange skrabekalendre, der bliver langet over disken i kiosker over hele landet i disse dage.

Sådan tænker mange af os tilsyneladende. I hvert fald regner Danske Spil med at sælge hele 2,52 millioner kalendere i år, og det er mere end sidste år, hvor der var rekordsalg med 2,1 millioner kalendere.

(Billede: Brian Bergmann)

Og selv om de fleste af os nok godt ved, at chancen for at vinde er forsvindende lille, så kommer det nok bag på dig, hvor lille sandsynligheden er for at vinde millionen.

Det skriver TV2 Lorry, som har talt med professor Susanne Sitlevsen fra Matematisk Institut på Københavns Universitet. Hun afslører, at sandsynligheden for at vinde den store gevinst ved køb af én kalender 5:2.520.000 eller 1 ud af 504.000.

Det sammenligner hun med en række andre usandsynlige ting, som for eksempel at slå krone 19 gange i træk og kun halvt så sandsynligt, som at alle terninger viser seks, når du kaster syv terninger.

Tv-stationen har også talt med Danske Spil, som kommer med den interessante oplysning, at mange af os slet ikke kan vente med at skrabe.

»Cirka 40 procent snyder og skraber forud, så der plejer at komme et par vindere allerede inden jul. Men der er ingen, der har haft lyst til at ringe til os,« siger pressechef Marie Grabow Westergaard og siger samtidig, at det altså stadig er muligt at vinde den helt store gevinst - omend sandsynligheden for, at det sker, er meget, meget lille.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx