Af Ritzau - 27/06-17 21:58; Opdateret: 28/06-17 02:12

Far finder 13-årig efterlyst pige i nærheden af bostedFar finder 13-årig efterlyst pige i nærheden af bosted

Eftersøgningen af 13-årige Ava sluttede natten til onsdag lykkeligt, da hun blev fundet i god behold.

storybild

Det var 13-årige Ava egen far, der fandt hende tæt på et bosted i Vanløse. (Billede: Free/Politifoto)

Efter nogle timers indsats kunne Københavns Politi natten til onsdag stoppe eftersøgningen af den 13-årige Ava, der tirsdag aften blev meldt savnet.

- Hun er fundet og er helt ok, siger Henrik Moll, vagtchef ved Københavns Politi.

Pigen blev ifølge vagtchefen fundet i nærheden af sit bosted på Ålekistevej i Vanløse.

- Det var faren selv, der havde fået et tip om, at hun befandt sig der, og det viste sig at være rigtigt, siger Henrik Moll.

Den 13-årige pige var gået fra sin bopæl ved 16-17-tiden, og Københavns Politi fik anmeldelsen kort før klokken 20, hvor hun endnu ikke var kommet hjem.

Derfor iværksatte politiet en eftersøgning af pigen, der heldigvis blev fundet i god behold.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx