Af - 29/11-14 12:22; Opdateret: 05/04-18 12:25

Handicappet afvist på perronen: Du må ikke længere køre medHandicappet afvist på perronen: Du må ikke længere køre med

Selskabet Regionstog har meddelt en handicappet mand, at han ikke længere er velkommen i deres tog.

storybild

Regionstog mener, de har brugt for lang tid på at sætte ramper op for en bestemt handicappet mand. Derfor tager de ham ikke med længere (Foto: Karsten Bidstrup). (Billede: Polfoto/Arkivfoto)

En handicappet mand fra Nordsjælland har fået besked på, at han ikke længere må benytte Regionstoget, der kører mellem Nykøbing Sjælland og Holbæk. Det kræver for meget tid at betjene ham, lyder grunden.

Starbucks undskylder til handicappet som blev afvist
Starbucks undskylder til handicappet som blev afvist

Torben Frederiksen fra Grevinge er lam i sit ene ben, og han er derfor afhængig af sin el-scooter for at transportere sig fra a til b. Når han skal med toget, skal togføreren derfor stige ud og placere en rampe, så scooteren kan komme med.

Men hos Regionstoget mener man, at Torben Frederiksen har udnyttet denne service i så høj grad - 9 til 11 gange på en dag - at toget ofte er blevet forsinket i myldretiden. Derfor har man nu besluttet, at han ikke længere er velkommen i toget, skriver dagbladet Nordvestnyt.

- Regionstog kan ikke være bekendt, at jeg ikke må komme med, siger Torben Frederiksen til avisen.

Regionstog bekræfter over for metroxpress, at manden har fået forbud mod at bruge deres tog.

- Det er sandt, at vi har sendt et brev om, at vi desværre må afvise ham i toget, siger selskabets direktør, Jens Arne Jensen, og supplerer:

- Hans forbrug er af sådan en beskaffenhed, at det ødelægger hele togdriften på strækningen. Det er en problemstilling, vi har arbejdet med i cirka et år til halvandet. Vi har haft møder med ham, og sagen er blevet udarbejdet og gennemført i samarbejde med handicaporganisationen i Odsherred.

Handicappet teenager nægtes deltagelse i broløb
Handicappet teenager nægtes deltagelse i broløb

Hos Dansk Handicaporganisation i Odsherred er man tilfreds med løsningen. Alternativet er nemlig, at Regionstog går tilbage til en tidligere model, hvor alle handicappede skal bestille tid en dag eller to inden, hvis de skal med toget.

- Vi har længe kæmpet for, at vi nu kan tage toget spontant, siger næstformand Eddy Tersløse til metroxpress.

Han forklarer, at Torben Frederiksens togvaner blev betragtet som en provokation af togførerne.

- Han tog toget til Nykøbing, så gik der ikke lang tid, før han skulle tilbage igen. Personalet følte det som chikane. De spurgte, om han i det mindste ikke kunne lægge sine ture uden for myldretiden, for toget blev forsinket, og en masse folk blev sure, fordi de kom for sent på arbejde, siger han

Direktør Jens Arne Jensen lægger da også vægt på, at selskabet slet ikke har et problem med at tage handicappede med i toget generelt.

- Overhovedet ikke - det har slet ikke noget med det at gøre. Det her er en meget, meget speciel situation, siger han.

Tricktyve på spil: Sådan snød de forsvarsløs handicappet
Tricktyve på spil: Sådan snød de forsvarsløs handicappet

Torben Frederiksen har nu fået besked på, at han må benytte sig af en såkaldt flextur - en servicebus, der henter folk på deres adresse, når de ringer efter den.

Er Regionstogs afgørelse o.k.? Deltag i afstemningen herunder, og giv gerne din mening til kende i kommentarfeltet.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Konflikt kan koste Løkke magten: Se...
bt.dk
Karin i chok over brutalt overfald på...
bt.dk
Italiensk by hylder ikonisk dansker:...
bt.dk
Få måneder efter sit store tab:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx