Af Ritzau - 16/05-17 09:44

Langt flere psykisk syge indlægges af politietLangt flere psykisk syge indlægges af politiet

Kæmpe stigning i antallet af tvangsindlæggelser, hvor betjente er med. Tillidsmand: Det er et samfundssvigt.

storybild

- Der er alt for mange svigt, siger Jørgen Jensen, tillidsmand for betjentene i Københavns Vestegns Politi, om de psykisk syge (arkivfoto). (Billede: Free/Politiet)

Politifolk bruger mere og mere tid på at indlægge psykisk syge imod deres vilje.

Antallet af tvangsindlæggelser, hvor politiet medvirker, er steget med hele 80 procent i forhold til 2007. Det skriver fagbladet Dansk Politi tirsdag.

Sidste år deltog politiet ved 4271 tvangsindlæggelser. I 2007 var antallet 2569.

- Tallene alene viser, hvordan samfundet har svigtet de hårdest ramte psykisk syge, siger et medlem af Politiforbundets ledelse, Jørgen Jensen, der desuden er tillidsmand for betjentene i Københavns Vestegns Politi.

- En tvangsindlæggelse er en meget farlig og krævende indsats, siger han.

Ifølge Jørgen Jensen er tallene kun "toppen af isbjerget".

- For nedenunder gemmer sig de mange, mange mennesker, som går rundt og er til fare for sig selv og andre eller skaber utryghed, men som er overladt til sig i selv i weekender og alle hverdage efter klokken 16, siger Jørgen Jensen ifølge Dansk Politi.

Desuden viser det sig, at sygeplejersker, læger og andre ansatte i psykiatrien oftere ringer til politiet og beder om assistance.

Det er Fagbladet FOA, der på baggrund af aktindsigt oplyser, at antallet af opkald fra otte psykiatriske hospitaler er øget med næsten 20 procent fra 2010 til 2016.

Det er bortløbne patienter, narkotika og pacificeringer af voldsomme personer, som opkaldene drejer sig om.

- Uanset hvad årsagen er, så er det uheldigt, at politiet oftere må involveres, siger politiinspektør Ole Kristensen fra Nordjyllands Politi ifølge Fagbladet FOA.

- Betjentene ønsker det bedste for de syge patienter, men har ikke de samme forudsætninger som det sundhedsfaglige personale, siger han.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx