Af Ritzau - 23/03-17 12:30

Dommere: Ophold i fængsel vil ikke skade Don ØDommere: Ophold i fængsel vil ikke skade Don Ø

Parkens topfolk stod bag systematisk manipulation af aktiekursen. Det kunne skade tilliden til markedet.

storybild

Parken Sport & Entertainment A/S er torsdag idømt en bøde på 13 millioner kroner for systematisk styring af kursen på fondsbørsen (arkivfoto). (Billede: Colourbox)

Selv om straffen i Parken-sagen er den hidtil hårdeste i en sag om kursmanipulation, har Flemming Østergaard og Jørgen Glistrup fået en mindre rabat.

Det kan man læse i Østre Landsrets dom.

Sagen har været undervejs i lang tid. Finanstilsynet anmeldte sagen for næsten syv år siden. Det har landsretten taget hensyn til ved udmålingen af straffen.

Også den belastning, som de tiltalte har været udsat for, har fået landsretten til at mildne den sanktion, som de to erhvervsmænd ellers lænede sig op ad.

Østergaard og Glistrup er hver blevet idømt ubetinget fængsel i et år og seks måneder.

I præmisserne gør retten opmærksom på, at strafferammen var fængsel i fire år, da kriminaliteten blev begået tilbage i 2007 og 2008.

Trods Flemming Østergaards alder - han er 73 år - finder landsretten, at sædvanlig straf "ikke kan anses for at være unødvendig eller skadelig".

Kriminaliteten har været systematisk og stod sammenlagt på igennem næsten et år.

Mændenes handlinger kunne "skade tilliden til markedet for handel med værdipapirer", lyder det.

Desuden var beløbene store. I alt købte Parken egne aktier for mere end 100 millioner kroner i perioden. Derfor er der tale om kursfup under særligt skærpende omstændigheder.

Den tidligere bestyrelsesformand stod med taktstokken i forhold til direktøren. Han har ifølge dommen "bemyndiget, besluttet, instrueret og tilskyndet Jørgen Glistrup" til at foretage købsordrer og handler, som fik kursen til ligge på et unormalt eller kunstigt niveau i forhold til aktiens værdi i markedet.

Som nævnt var Parkens opkøb i egne aktier massive. Det var helt lovligt, at Parken havde en generel interesse i kursudviklingen. Aktierne blev brugt som betalingsmiddel og til optionsprogrammer.

Men det endte med, at selskabet blandt andet blev kursførende i de såkaldte lukkeauktioner på fondsbørsen.

Jørgens Glistrups udsagn om, at han i hele forløbet forsøgte at købe billigst muligt, afvises af retten.

Også Flemming Østergaards forklaring forkastes. For eksempel når det drejer sig om forståelsen af en e-mail til Glistrup med beskeden "HOLD KURSEN 1070 - 1100". Hans ord om, at e-mailen ikke var en opfordring til noget som helst, tillægges ikke betydning, hedder det.

Mails og især talrige optagne telefonsamtaler mellem Glistrup og dealere vejer tungt som bevis, viser dommen, der er på 112 sider.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx