Af - 17/12-16 11:10

Sorte oliven i supermarkedet er i virkeligheden grønneSorte oliven i supermarkedet er i virkeligheden grønne

Mange af de sorte oliven, der sælges i supermarkedet er i virkeligheden grønne, der blot er farvet sorte. Det er madsminke og meget problematisk, lyder kritikken fra Forbrugerrådet Tænk.

storybild

Nogle af de sorte oliven, man man købe i supermarkedet, er i virkeligheden grønne, der blot er tilsat en stabilisator, så de skifter farve til sort. (Billede: Scanpix/Benita Marcussen)

Er du på udkig efter sorte oliven til dit ostebord eller din græske salat, så gør dig selv en tjeneste og tjek varedeklarationen bag på glasset.

Mange af de oliven, de bliver solgt i supermarkederne, er nemlig slet ikke sorte oliven. Det er grønne, der blot er farvet sorte med tilsætningsstoffet E579 - eller ferrogluconat, som det også kaldes. Et jern, der farver olivenen, og lagen de ligger i, kulsort.

Risiko for glasskår: Sorte oliven tilbagekaldes
Risiko for glasskår: Sorte oliven tilbagekaldes

Ifølge Fødevarestyrelsens anbefalinger skal det fremgå på glassene, hvis der er tale om grønne oliven, der blot er farvet. Det gør det også på flere af glassene i Coops butikker, som sælger grønne oliven forklædt som sorte.

Foto: MX

Hos tyskejede Lidl, som sælger et glas kulsorte ‘Baresa pitted black olives’ til 24.95, står der på varedeklarationen, at der er tilsat stabilisator: ferrogluconat. Dog står der ingenting om, at det skulle være grønne oliven, der blot er farvet.

Ifølge Lidl selv er der tale om ægte sorte oliven, der blot er tilsat jern, så de bliver endnu mere sorte. Foto: MX

Ifølge kommunikationschef i Lidl, Rikke Brandes, skyldes det, at der ikke er tale om farvede, grønne oliven.

- Det er oprindeligt sorte oliven, som er blevet farvet ekstra sorte, siger hun til metroxpress.

Den forklaring skærer dog i ørerne på fødevareekspert Orla Zinck. I hans optik ville det være højest besynderligt at tilsætte jern, hvis der var virkelig var tale om sorte oliven:

- Hvis olivenen i glasset er helt sorte, og de ligger i en sort lage, er det et udtryk for, at de er farvet med jern. Og hvorfor ville man farve dem sorte, hvis de er sorte i forvejen, spørger han og understreger, at det er i klar strid med anbefalingerne fra Fødevarestyrelsen, hvis det ikke fremgår, at de er farvet.

Nyt supermarked sælger varer uden emballage
Nyt supermarked sælger varer uden emballage

Ifølge Camilla Udsen, seniorrådgiver i fødevarepolitik i Forbrugerrådet Tænk, er der to måder, oliven kan blive sorte på: Den ene er den naturlige måde, hvor man lader dem modne længere på træet, imens den anden er at lægge dem i en særlig lage - som ikke er jern - hvor de udvikler farve, blødhed og en mere nuanceret smag. Begge metoder er meget tidskrævende, hvorfor ægte, sorte oliven opfattes som et finere produkt.

Her ses oliven i alle slags farvenuancer. Foto: Scanpix

- Er der i virkeligheden tale grønne oliven, der blot er givet farve, så de ligner sorte, er det jo ikke et højere kvalitetsprodukt. Og det er altså vigtigt at være klar over og blive oplyst om som forbruger, siger hun og kalder det for madsminke:

- Det skal være nemt og meget klart at gennemskue, hvilket produkt der er med at gøre, og derfor er det problematisk, når producenten forsøger at pakke det reelle produkt ind i farvestoffer eller en stabilisator, lyder det fra Camilla Udsen.

I et skrifteligt svar til metroxpress skriver Fødevarestyrelsen, at det ifølge EU-lovgivningen er lovligt at tilsætte E579 til oliven, men at det imidlertid er virksomhedens eget ansvar at leve op til reglerne om mærkning af fødevarer.

Fødevarestyrelsen kontrollerer mærkning og vildledning stikprøvevis ved de ordinære tilsyn.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx