Af Ritzau - 10/01-17 13:18

En 16-årig dreng skal to år i fængsel for voldtægtEn 16-årig dreng skal to år i fængsel for voldtægt

En kammerat, der medvirkede, slipper med fængsel i et år og seks måneder, hvoraf et år er betinget.

storybild

Retten i Odense har tirsdag udmålt straffe til to unge for voldtægt og medvirken til voldtægt i en garage i Odense i sommeren 2015. Arkivfoto. (Billede: Free/Free / Jan Bjerre Lauridsen, Ritzau)

En 16-årig dreng er tirsdag i Retten i Odense blevet idømt to års fængsel for en voldtægt i en garage i Odense. Drengen var kun 15 år, da voldtægten fandt sted.

Hans 20-årige kammerat fik en noget mildere straf for medvirken, blandt andet ved at lyse med sin mobiltelefon. Han slipper med et år og seks måneders fængsel, hvoraf et år af retten blev gjort betinget.

Den 16-årige var tiltalt for endnu en voldtægt, som gik ud over en kvinde på et stisystem i Odense. Det blev han imidlertid frifundet for.

Den voldtægt, som han blev dømt for, foregik 9. juli 2015 om aftenen omkring klokken 21.30 og gik ud over en kvinde, som de to mænd tog med ind i garagen og lukkede porten indefra.

Her blev hun med vold presset ned på en sofa og under trusler tvunget til at have samleje med den dengang 15-årige dreng. Kvinden blev også udsat for andre former for seksuelle krænkelser.

Mens det foregik, lyste medgerningsmanden med sin mobiltelefon, så drengen kunne se, hvad han foretog sig.

Kvinden kunne ikke forhindre overgrebet, selv om hun gentagne gange sagde nej og gjorde modstand ved at skubbe og sparke.

Den 16-årige valgte efter domsafsigelsen at tage betænkningstid, og han overvejer nu, om dommen skal ankes.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx