Af Thomas Ambrosius - 17/09-17 22:46

Lommesmerter plager hver tredje dansker: Særligt én gruppe er ramtLommesmerter plager hver tredje dansker: Særligt én gruppe er ramt

Regningerne tårner sig op, og mens venner og familie taler om, at de glæder sig til turen sydpå i efterårsferien, overvejer du, hvordan du får de sidste 300 kroner til at strække en uge.

storybild

Regningerne tårner sig op. Hver tredje dansker har inden for den seneste måned været bekymret for sin privatøkonomi, viser ny undersøgelse.

Nej, det er ikke sjovt at have lommesmerter, men det er ganske udbredt. Hver tredje dansker har inden for den seneste måned været bekymret for sin privatøkonomiske situation. Det viser en undersøgelse, som YouGov har foretaget for BT og metroxpress. Værst ser det ud blandt 18-29, hvor knap halvdelen har haft bekymrende lommesmerte den seneste måned, mens det kun gælder omkring hver femte blandt de 60-74-årige.

Hvis bekymringen ikke bliver håndteret, kan det ud få alvorlige konsekvenser, påpeger Lone Eriksen, privatøkonomisk rådgiver i PrimaLiva.

»Man kan udvikle det, jeg kalder økonomisk stress, hvor man ikke kan sove, bliver nervøs og ikke kan koncentrere sig. I nogle tilfælde ender det i skilsmisse, fordi parterne ser meget forskelligt på, hvordan de økonomiske problemer skal tackles,« siger hun og tilføjer, at det kan være voldsomt belastende ikke at vide, om man har penge til huslejen, mad og den næste regning.

Forbrugerøkonom i Nordea Ann Lehmann Erichsen er overrasket over, at så mange danskere er bekymrede for deres privatøkonomi i en tid, hvor finanskrisen er fortid, beskæftigelsen stiger, og Danmark er inde i et reelt økonomisk opsving:

»Det er forståeligt, at man som ung kan have svært ved få pengene til at række, men de unge mennesker er mere bekymrede, end de behøver at være. Selvfølgelig er det dyrt at leve og bo i de store studiebyer - især i København - lige nu og her. Det kan godt betyde, at man får oparbejdet lidt gæld, men hvis de løfter blikket og kigger lidt ud i fremtiden, har de rigtig gode jobudsigter.«

 

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx