Af - 05/05-14 14:16; Opdateret: 05/05-14 14:31

Kræver redegørelse om Grand Prix-overforbrugKræver redegørelse om Grand Prix-overforbrug

Venstre i Københavns Kommune kræver uafhængig redegørelse for, hvordan Eurovision-showene kan blive 22.8 millioner kroner dyrere

storybild

Venstre kræver uafhængig redegørelse om, hvorfor skatteyderne nu skal betale mindst 22.8 millioner kr. mere for overforbrug hos Eurovision (Billede: Janerik Henriksson, Polfoto)

En ekstra uforudset regning på hele 22.8 millioner kroner få dage før de tre Eurovision-show i denne uge får Venstre i København til at kræve en uafhængig redegørelse.

I alt koster det skatteyderne i Københavns Kommune og Region Hovedstaden mindst 73 millioner kroner bare for at bygge og drive scenen til showet på Refshaleøen - og det oven i det de skal betale gennem licensen. Det er over 40 millioner kroner mere end oprindeligt planlagt.

Her er det fortrolige Eurovision-notat
Her er det fortrolige Eurovision-notat

Det får nu Venstre til at kræve, at kommunen hyrer et firma, til at undersøge hele forløbet.

- Vi kræver en uvildig undersøgelse af hele Eurovision, da de store budgetoverskridelser er uacceptable. De har haft et lemfældig forhold til budgeterne, siger Jens-Kristian Lütken (V), kulturordfører og medlem af Københavns Borgerrepræsentation.

- Arrangørerne tager ganske enkelt politikere og skatteyderne som gidsler ved at komme i sidste øjeblik og bede om ekstrabevillinger. Det kan ikke være rigtigt at det først nu går op for arrangørerne, at det hele bliver så meget dyrere, siger Jens-Kristian Lütken (V)

Metroxpress afslører i dag et fortrolligt notat fra Region Hovedstaden, der viser at bygningen af scenen til Eurovision bliver over tyve millioner kroner dyrere. I notatet åbner man for en eventuelt voldgiftssag, hvor Region, Kommune sagsøger DR eller omvendt for 10-12 millioner kroner.

Millionbombe under Melodi Grand Prix
Millionbombe under Melodi Grand Prix

- Det kan ende i sagsanlæge i årevis, hvor de eneste, der tjener på det er advokatfirmaer, siger gruppeformand Jacob Næsager fra de Konservative i Københavns Borgerrepræsentation.

- Det er rystende, at det er blevet så meget dyrere og regningerne kommer drypvis. Overborgmesteren mangler at orientere os om alt det her - vi skal jo vide, hvad vi skal betale, siger han.

I en mail fra overborgmester Frank Jensen (S) gør en pressemedarbejder opmærksom på, at han ikke har nogen kommentarer.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx