08/02-18 12:47; Opdateret: 08/02-18 13:29

Mor dømt til anbringelse for at kvæle sin sønMor dømt til anbringelse for at kvæle sin søn

I maj sidste år kvalte en kvinde sin søn på godt halvandet år. Retten har idømt hende en anbringelsesdom.

storybild

Retten i Lyngby har torsdag idømt en kvinde an anbringelsesdom for drabet på sin søn. Scanpix/Ólafur Steinar Gestsson/arkiv

Lyngby. En 33-årig kvinde er torsdag kendt skyldig i drabet på sin søn sidste forår. Retten i Lyngby har dømt kvinden til anbringelse på en psykiatrisk afdeling.

Det oplyser sagens anklager Bente Schnack.

- Det er en forfærdelig ulykkelig sag for alle involverede, siger anklageren.

Hun havde krævet en anbringelsesdom til kvinden, og den straf var retten enig i.

Retssagen kørte som en domsmandssag med en juridisk dommer og to domsmænd. De var alle enige om dommen til kvinden.

Det var en lørdag aften i maj sidste år, at kvinden tog livet af sin søn ved at kvæle ham. Han var et år og syv måneder gammel.

Det skete i kvindens hjem i Lyngby.

Søndag morgen fik politiet en anmeldelse. Da betjentene kom frem til kvindens hjem, stod det klart, at der skulle indledes en drabsefterforskning.

Den 33-årige kvinde blev samme dag fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet. Det skete in absentia, da kvinden var blevet indlagt.

Torsdagens retssag var hurtigt overstået ifølge anklageren, og der var også blot sat en halv dag af.

Kvinden modtog anbringelsesdommen, der er uden længstetid.

En anbringelsesdom er en foranstaltning, som bruges til personer, der ikke er egnet til en almindelig fængselsstraf.

Den kan kun ophæves af retten ved en såkaldt foranstaltningsændring - eksempelvis kan dommen ændres til en almindelig behandlingsdom.

Kvindens drab på sin søn var ikke det eneste barnedrab sidste år. Der blev i 2017 dræbt 12 børn og unge.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Andre historier

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Far til 14-årige og udviste Yiming:...
bt.dk
To teenagepiger havde billet til...
bt.dk
Kongehuset: Derfor var Fritz Schur...
bt.dk
Efter rygter om affære med Løkke: Nu...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx