Af Jeppe Elkjær Andersen - 23/07-17 14:12

Voldsomt uvejr rammer Danmark - lyn slår ned i to huse Voldsomt uvejr rammer Danmark - lyn slår ned i to huse

Store dele af Danmark bliver søndag ramt af et voldsomt uvejr. Store mængder regn falder allerede i de sydvestlige egne. Umiddelbart er der dog ikke meldinger om skybrud, men DMI forventer, at det kan ske på den anden side af middag, hvor uvejret sagtner farten, men ikke intensiteten til at begynde med - og det er opskriften på skybrud.

storybild

(Billede: Esben Salling (arkiv). )

Søndag formiddag regner det voldsomt over Syd- og Sønderjylland, efter et uvejr fra syd har ramt landet. I løbet af søndagen vil uvejret sprede sig til store dele af landet. Og her kan man forvente voldsomme mængder regn.

Endnu har man ikke målt skybrud, men derfor kan der godt have været skybrud lokalt, hvor DMI ikke har målestationer. Og så ser det ud til, at risikoen for skybrud bliver større, når vi kommer ud på eftermiddagen. Det fortæller den vagthavende ved DMI Jesper Eriksen.

- Her til formiddag er der kraftig regn over den sydvestlige del af landet. Vi har målt op til fem mm på ti minutter, men intet skybrud endnu, da uvejret bevæger sig hurtigt over landet. Men det betyder ikke, at der ikke har været skybrud lokalt, hvor vi ikke har kunnet måle det, siger den vagthavende.


- Møgvejret, som vi godt kan kalde det, rykker i løbet af formiddagen og eftermiddagen mod nordøst. Her siger vores prognoser så, at det vil svækkes, men først vil det aftage i fart. Og det svækkes først nogle timer efter, det aftager i fart. Så fra middag og nogle timer frem, der vil der være endnu større risiko for skybrud, da uvejret bliver længere over det samme sted, forklarer Jesper Eriksen.

At uvejret aftager i fart, er ifølge meteorologen et tegn på, at det er ved at miste styrke. Men normalt aftager farten først, og så svækkes det - måske med timers mellemrum. Og det betyder, at uvejret, som fra klokken 14.00 vil ligge i et bælte fra Ringkøbing Fjord ned over Fyn og til Sydsjælland, kan levere store mængder regn på kort tid, da det vil befinde sig længere tid over området.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Christiania lukker Pusher Street: 'Vi...
bt.dk
Denne pølsevogn skal lukke, fordi den...
bt.dk
Mand trak kniv i supermarked: Kan du...
bt.dk
44 ruter ramt efter busselskabs konkurs
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx