25/01-14 22:38

DF-top: Stop muslimsk indvandringDF-top: Stop muslimsk indvandring

Partiets indfødsretsordfører erkender åbent, at DF har strammet synet på den muslimske minoritet.

storybild

Christian Langballe og Marie Krarup ønsker et stop for muslimsk indvandring. Arkivfoto (Billede: Polfoto)

Mange højtstående medlemmer af Dansk Folkeparti kunne godt tænke sig, at alle muslimer blev sorteret fra ved den danske grænse, skriver Berlingske.

Blandt dem er partiets forsvarsordfører Marie Krarup, der mener, at tiden er inde til helt at sige nej til muslimsk indvandring.

Muslimer vågnede op til hagekors på moské - igen
Muslimer vågnede op til hagekors på moské - igen

- Vi bør begrænse den muslimske minoritets størrelse i Danmark, skriver Marie Krarup på sin Berlingske-blog.

Også Anders Vistisen, som DF-ledelsen har placeret som nummer to på listen ved forårets valg til Europa-Parlamentet, mener, at antallet af muslimer i Danmark bør begrænses.

- Der har været problemer med integration fra en række muslimske lande. Derfor synes jeg, det er en god idé at have et stop, indtil man har fået løst problemerne, siger han til Berlingske.

Flertal af muslimer: Vi vil have sharia-lov
Flertal af muslimer: Vi vil have sharia-lov

Udmeldingerne fra de to DF-politikere er imidlertid langt fra tilfældige.

Således erkender partiets indfødsretsordfører, Christian Langballe, at DF har strammet synet på den muslimske minoritet.

- Jeg er enig i, at den muslimske indvandring skal stoppes, men jeg kan ikke se, at det er praktisk muligt at lave et totalt stop.

- Derfor siger jeg, at den muslimske indvandring skal begrænses. Det er det, jeg har opbakning til nu, og hvis der skal ske en ændring, så skal det op i folketingsgruppen først, siger han til Berlingske.

Dansk Folkeparti har tidligere været påpasselig med at anfægte muslimer som en hel gruppe. I stedet har kritikken primært rettet sig mod islamister, der bekender sig til sharia.

Eksempelvis sagde den nuværende partiformand Kristian Thulesen Dahl i 2008, at partiet var "antimuslimsk", men efterfølgende måtte han trække udtalelsen tilbage.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx