Af Berit Hartung - 20/04-18 15:23

Sigtet for at true mindreårige piger over Facebook: Vis dig nøgen ellers....Sigtet for at true mindreårige piger over Facebook: Vis dig nøgen ellers....

storybild

En 43-årig mand fra Holstebro er sigtet for at have forsøgt at tvinge 11 mindreårige piger til at vise sig nøgen for ham eller til sex. (Arkivfoto) (Billede: Kristian Djurhuus)

En vestjysk mand blev torsdag fængslet i en grov sag om seksuelle krænkelser af mindreårige piger på nettet. Den 43-årige har ifølge sigtelsen forsøgt at tvinge piger helt ned til 11-års alderen til at vise sig nøgen for ham, og han har angiveligt også prøvet at presse dem til at mødes med ham for at kunne misbruge dem.

'Jeg har nøgenbilleder af dig. Hvis du ikke viser dig nøgen for mig, så lægger jeg billederne på Facebook, hvor alle kan se dem.'

Det var beskeder i stil med denne, 11 piger fra Holstebro modtog fra en voksen mand, som forsøgte at presse dem til at have sex med ham eller til at vise sig nøgen for ham over webcam.

Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer.

Manden brugte flere profiler på Facebook til at tage kontakt til pigerne mellem 11 og 14 år. Her forsøgte han at tvinge dem til at mødes med ham eller til at vise sig nøgen for ham på webcam ved at påstå, at han havde nøgenbilleder af dem. Hvis pigerne ikke gjorde, som han forlangte, ville han lægge dem offentligt ud på Facebook.

Torsdag blev han varetægtsfængslet i fire uger og sigtet i sagen.

En enkelt gang lykkedes det for manden at få en mindreårig pige til at møde ham en sen aften ved en skole i Holstebro. I et andet tilfælde fik han en pige på 11 år til at vise kønsdele for ham på webcam, mens han sad og onanerede.

Ifølge Dagbladet blev flere af mandens chat-beskeder læst op i retten. Her fremgik det, at han henvendte sig til dem med ord som 'smukke' og 'søde'. Flere gange krævede han, at pigerne skulle give ham oralsex eller være kærester med ham, hvis han skulle slette de billeder, som han hævdede, at han havde af dem.

Den sigtede ville ikke svare på spørgsmål i retten og nægtede også at forholde sig til sigtelsen.

Han har siddet varetægtsfængslet siden 22. marts, men retten valgte at opretholde varetægtsfængslingen af frygt for, at han ville begå ny kriminalitet.

Sidste sommer blev han prøveløsladt fra en dom på fire et halvt års fængsel. Han var dømt for forsøg på tvang, forsøg på voldtægt samt anden kønslig omgang end samleje med mindreårige. Derudover har han forbud mod at besøge hjem, hvor der er piger under 18 år, og han har heller ikke tilladelse til at kontakte piger under 18 elektronisk.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Puhaa! Vilde Vendsyssels triumf giver...
bt.dk
Retoriker: 'Den her tale får...
bt.dk
Rose fik et opkald, hun ikke skulle...
bt.dk
Verdensstjerne: Sådan er kronprins...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx