Af Caroline Kristensen - 17/03-18 22:49

Finn blev mistænkt i Emilie Meng-sagen: Plages af en konstant tanke Finn blev mistænkt i Emilie Meng-sagen: Plages af en konstant tanke

I 2016 blev Finn Petersens hus i Korsør ransaget fem gange i forbindelse med politiets eftersøgning af dengang forsvundne og nu afdøde Emilie Meng. Det krævede han en erstaning for, men nu har statsadvokaten afvist erstatningskravet på 75.000 kroner.

storybild

Politiet ransager en bolig på Tårnborgvej i Korsør i forbindelse med Emilie Meng-sagen (Billede: Privatfoto/Claus Bech)

Ransagningerne skete, da lokale fra Korsør mistænkte Finn Petersen for at holde Emilie Meng indespærret. Nabokonen optog også en række lydfiler fra ejendommen, der skulle have ansporet ransagningerne overvågning af Finn Petersens hjem.

Gennem fem ransagninger fandt politiet ingen spor af Emile Meng, og derfor søger Finn Petersen og hans kone nu en erstatning på 75.000 kroner udover den normale erstatning politiet giver for 'tort og svie' ved ransagning. Men statsadvokaten har afvist erstatningskravet, og nu er sagen endt i retten.

»Hvis vi får den erstatning, betyder det, at vi endelig får en anerkendelse af, at man har forulempet os, uden at vi har gjort noget andet end at leve vores liv,« fortæller Finn Petersen til BT.

Parret har fået udbetalt 1.200 kroner per ransagning og lidt ekstra til rengøring og udbedring af skader, men for dem er det langt fra nok til at kompensere for den påvirkning, ransagningerne har haft på parrets liv.

»Det er ikke meget taget i betragtning af, at de hver eneste gang roder i alt, hvad man har. Det er et enormt psykisk pres at hele tiden være under mistanke, og det kan 1.200 kroner ikke dække over,« siger Finn Petersen.

Mindehøjtidelighed for den afdøde Emilie Meng, der forsvandt i 2016.  Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix 2016) (Billede: Ida Guldbæk Arentsen)

Finn fortæller også, at så sent som ved sidste ransagning sendte politiet en pressemeddelelse ud om ransagningen og parkerede store politibiler foran deres hus, så det var ganske tydeligt, hvem politiet mistænkte. Det hjalp bestemt ikke på  lokalbefolkningens mistanker om Finn Petersen involvering i Emilie Mengs forsvinden.

For selvom det er godt halvandet år siden, at ransagningerne fandt sted, så kan Finn stadig mærke de mistænksomme blikke.

»Der er busstoppested lige overfor mit hus, hvor busserne hele tiden standser. Det betyder, at der altid står nogen og venter på bussen med en telefon i hånden, men jeg kan ikke vide, om de holder øje med mig eller bare sender beskeder. Det er en tanke, jeg konstant har, og som jeg aldrig havde før, alt det her skete, » fortæller Finn Petersen.

Plakat med den savnede Emilie Meng, der forsvandt i 2016 for senere at blive fundet død. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix 2016 (Billede: Jens Nørgaard Larsen)

Men ifølge Finn Petersen vil den følelse i kroppen lette, hvis parret får garanteret en erstatning. Derimod mener han at retssystemet i den grad har fejlet, hvis de endnu engang får en afvisning af erstatningskravet.

»Jeg har det elendigt med at blive beskyldt for noget, jeg ikke har gjort. Min kone og jeg håber bare på at få erstatningskravet afviklet, så vi kan komme til at leve et nogenlunde normalt liv igen,« siger Finn Petersen.

Statsadvokaten og senere rigsadvokaten afviste blandt andet erstatningskravet med den begrundelse, at Finn Petersen selv har påkaldt sig meget opmærksomhed ved at stå frem i medierne. Derfor ser statsadvokaten ingen grund til at give erstatningen for at Finn Petersen og hans kone er blevet offentligt mistænkt for at være skyld i Emilie Mengs forsvunden og død.

»Statsadvokatens forklaring er gak i låget. Jeg har ikke selv henvendt mig til medierne, det er dem, der har ringet til mig. Så derfor er det også et argument, jeg helt sikkert vil bruge, når retssagen går i gang,« siger Finn Petersen.

Retssagen stod til at skulle begynde den 5. marts, men grundet sygdom blev sagen udsat. Der er ikke fastsat en ny dato.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Efter intensive forhandlinger:...
bt.dk
Flere biler i voldsomt trafikuheld:...
bt.dk
Fornem hyldest til Magnussen: Han er...
bt.dk
Superliga-klippe kan ikke mere og...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx